Annonce
Vejle

Flydende hoveder i fjorden er kunst

"Heads up" har Gudrun Steen Andersen kaldt sin flydeskulptur, som vil kunne ses i Vejle Fjord fra 23. juni. Foto: Vejle Kunstmuseum

12 kunstnere fra Danmark, Sverige, Tyskland og Litauen har skabt flydende kunst til Floating Art i Vejle Fjord. Udstillingen får premiere 23. juni.

Vejle: En samling flydende hoveder vil kunne ses i Vejle Fjord fra sankthans og to måneder frem som en del af eventen Floating Art, der for andet år i træk kan opleves i fjorden.

Det er Gudrun Steen Andersen, der er kunstnere bag flydeskulpturen, som meget apropos hedder "Heads up". Det er en af 12 skulpturer, som juryen netop har valgt blandt 45 indsendte forslag fra danske og udenlandske kunstnere, blandt andet fra Kina, Holland, Litauen, Tyskland og Sverige.

Ni danske kunstneres forslag vil blive at se i fjorden i selskab med flydekunst fra Sverige, Tyskland og Litauen, oplyser Vejle Kunstmuseum, der står bag eventen.

Flydende midsommervise fra solnedgang til solopgang - hedder Christian Hansens bidrag til Floating Art i Vejle. Foto: Vejle Kunstmuseum

Muslingen som sandhedsvidne

Juryen har valgt 12 flydeskulpturer, som på hver sin måde bruger vandet som afsæt for at løfte problemstillinger om den verden, vi lever i.

De 12 medvirkende kunstnere forholder sig til spørgsmål om klimaet, politik, det sociale, fællesskabet, flygtningestrømme og meget mere. Flere af dem inddrager naturens egne kræfter som en del af fortællingen.

Svenske Hillevi Högströms bidrag tager udgangspunkt i muslingen som sandhedsvidne om livet på havbunden. Rasmus Strange vil vise en flydeskulptur, som er afhængig af høj og lavvande, og Peter Brandts værk kalder ifølge pressematerialet om udstillingen på engagement hos dem, der sejler forbi.

De 12 udvalgte kunstnere er: Hillevi Cecilia Högström, Peter Brandt, Swen Kaehlert, Tyskland, Anne Højlund, Christian Hansen, Claus Haxholm, Joaquin Zaragoza og Marianne Jørgensen, Jonas Kjeldgaard Sørensen, Marija Griniuk, Litauen, Gudrun Steen Hansen, Rasmus Strange og Tine Oksbjerg.

Annonce

Udstillingen åbner 23. juni

Floating Art 2017 åbner 23. juni og kan ses i fjorden i to måneder.

Det er en jury bestående af Judith Schwarzbart, rektor på Det Jyske Kunstakademi, Mathias Hvass Borello, redaktør på Kunsten.Nu, museumsinspektør Marie Dufresne, Vejle Kunstmuseum, og museumsinspektør Pernille Rom Bruun, Vejle Kunstmuseum, der har udvalgt de 12 flydeskulpturer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

44-årig mand tiltalt i grov sag om voldtægt af børn under 12 år

Alarm 112

Nej, den flinke mand var ikke fra politiet: Nyt forsøg på at narre penge fra folk

Annonce