x
Annonce
Billund

Flygtninge kan flytte i ledige ældreboliger

Det kan være svært for flygtninge at finde en bolig, der er billig nok. Derfor skal de nu kunne rykke ind i de ledige ældreboliger, der er rundt omkring i Billund Kommuner. Det vil også være godt for intergrationen, mener politikerne. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen

Ledige ældreboliger kan fremover blive hjem for nogle af de flygtninge, som har brug for en billig bolig. Politikerne ser det også som et godt integrationsprojekt.

Billund/Hejnsvig/Sdr. Omme: Ældre i Billund, Hejnsvig og Sdr. Omme kan fremover få nye naboer, som kommer med en helt anden baggrund end de naboer, de er vant til at hilse på udenfor døren. Nu har Billund Kommune nemlig åbnet op for, at flygtninge kan rykke ind i de ældreboliger, der står tomme. Det er der lige nu fem ældreboliger i Billund, Hejnsvig og Sdr. Omme, der gør.

- Vi synes, det er rigtig fint, at tomme ældreboliger kan blive brugt på den måde, sige socialudvalgsformand Ruth Lauridsen (V).

Hun har dog også bedt forvaltningen om at gøre et grundigt forarbejde, når en flygtning skal flytte i ældrebolig.

- Ældre borgere kan måske nemt blive forskrækkede, så det er vigtigt, at naboerne bliver orienteret om, hvem deres nye nabo er, og at de bliver præsenteret for hinanden, siger hun.

Annonce

Jagten på billige boliger

Flygtninge er en af de grupper, som er hårdest ramt af stramninger i kontanthjælp med mere. Derfor har arbejdsmarkedsafdelingen bedt om at måtte henvise nogle flygtninge til ældreboliger med en billig husleje.Beskæftigelsesudvalget har sagt god for den idé, som nu også er godkendt af social- og sundhedsudvalget.

Vi er blevet klogere

Politikerne i Billund Byråd har før debatteret, hvem der må bo i ældrebolig. Ældreboliger tildeles normalt ældre, som af helbredsmæssige eller sociale årsager har brug for en handicapvenlig bolig i nærheden af et plejecenter.

Billund Kommune har dog hver eneste måned en-to ledige ældreboliger, som kommunen stadig skal betale husleje for, og det har før været debatteret at lade andre end svagelige ældre flytte ind. Tidligere har der blandt politikerne ikke været stemning for at udvide gruppen til også at omfatte flygtninge.

- Vi er blevet klogere og mere afslappede omkring det at have flygtninge i vores kommune. Vi ser det også som et godt integrationsprojekt. Det er jo vigtigt at lære hinanden at kende, siger Ruth Lauridsen.

Kun ældre flygtninge

Der bliver ikke tale om, at børnefamilier nu kommer til at skabe liv i de små ældreboliger. Et af kriterierne for den nye gruppe af lejere er, at de mindst skal have nået pensionsalderen. Der bliver også tale om en midlertidig lejeperiode, mens flygtningenes situation afklares. Herefter kan lejemålet bliver permanent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce