Annonce
Egtved

Flyt til vores by: Vandelborgere tilbød nærhed og sammenhold på en solskinsdag

Balloner, solskin og masser af mennesker i gaden i Vandel på Åben Landsby-dagen. Foto: Christina M. Mosegaard
Godt og vel 300 mennesker begav sig på gader og stræder i Vandel i søndags til åben landsby-arrangement. Vandel-borgernes håb var, at nye børnefamilier ville opdage byens mange kvaliteter og kunne få lyst til at flytte dertil. Og måske var der bid.

Vandel: Balloner, flag og borgere med åbne arme kunne søndag byde alle interesserede velkommen til en solbeskinnet dag i Vandel.

Under titlen “Åben landsby i Vandel” havde borgerforening og udviklingsråd i samarbejde med en række foreninger, institutioner, skole og borgere vidt og bredt indbudt især nye børnefamilier til at kigge forbi og opleve byens mange herligheder. Håbet både var - og er - at kunne friste disse familier til at flytte til Vandel.

Randi Hauge Laursen fra Vandel Borgerforening, der er blandt primus motorerne for udviklingen i Vandel og Åben Landsby-dagen. Hun havde skabt en planche med nøgleord for Vandel. Her kunne man blandt andet høre hende fortælle om "V" - for "vilje" - og det er bare sådan, at der de senere år virkelig er kommet noget vilje til syne her i Vandel, blandt andet i kraft af Vandel Udviklingsråd. Foto: Christina M. Mosegaard

Derfor var stort set alt åbent i byen. Man kunne kigge indenfor hos Vandel Skole, SFO’en og børnehaven, hvor man kunne møde både voksne og børn. Her kunne man også få sig en snak med byens tre dagplejemødre gennem mange år. Der var også mulighed for at hoppe på shuttlebusser i form af charmerende veteranbiler og på den måde danne sig et indtryk af, hvad Vandel er for en størrelse.

Annonce
Kære Vandel, jeg tror på jer. I vil fællesskabet, og det viser I tydeligt med denne her dag. I er i gang med en succesfuld udvikling, og Vandel i udvikling er også Firehøjeland i udvikling, og dermed Vejle Kommune i udvikling. Sådan lød nogle af ordene fra Thyge Havgaard Bjerring (V), formand for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, da han ved åbning af dagen holdt tale i skolegården på Vandel Skole. Foto: Christina M. Mosegaard

Ved Vandel Efterskole var der gang i det rene ungdomsliv med beachvolley, og ved museet kunne man snuse historien til sig både ude og inde. Begav man sig på en lille vandretur fra idrætshallen ad den grønne aktivitetssti til brugsen, kunne man opdage en oase af grønne oplevelser, der lagde op til både bevægelse og familiehygge. Ved brugs og frisørsalon var der gang i festligheder og gode sager til mave og gane. Her var mulighed for at hilse på og få sig en god snak med dem, man mødte.

Velkommen i vores kvarter

I en af byens boligkvarterer, Mølleparken, var der i et grønt fællesområde disket op med hygge, spejderliv og information. Her kunne man blandt andet tage en snak med medlemmer af udviklingsrådet, der informerede om både Vandel by og om mulighederne for at erhverve sig en af de otte ledige byggegrunde i kvarteret - og meget mere til.

Hygge ved parkeringspladsen ved brugsen og en af byens frisører. Foto: Christina M. Mosegaard

- Vi vil gerne lade alle vide, at vi i Vandel kan tilbyde et helt fantastisk sammenhold, tryghed og åbenhed, men faktisk også en rigtig god beliggenhed - tæt på naturen og med en halv million arbejdspladser inden for en times kørsel, lød det fra Henning Nørbygaard fra udviklingsrådet, der kort forinden havde talt med en indisk familie fra Vejle, som havde fået øjnene op for de gode muligheder i Vandel, og som absolut virkede interesserede.

Ikke mindst på grund af de attraktive priser på byggegrunde og byens beliggenhed, men familien virkede også positivt overrasket over, hvor international og åben Vandel og Firehøjeområdet faktisk er.

Og han tilføjer:

- Og faktisk har vi i løbet af dagen erfaret, at der en otte til 10 internationale familier, som har vist interesse for Vandel, og det er jo da ret flot.

Ligeledes var der god interesse for Firehøjeskolen. Til skolen i Vandel fik de på dagen fire mundtlige tilkendegivelser om kommende nye elever og to til skolen i Nørup.

Annonce

Internationale kaffeborde

At Vandel også er en international by, kunne man få sig en god fornemmelse af ved tre forskellige kaffeborde rundt om i byen.

Her kunne man møde borgere fra både Tyskland, Island, England, Filippinerne, Thailand, Færøerne og Armenien, og der var kager fra endnu flere lande.

Her ses kvinder fra tre lande, nemlig England, Armenien og Færøerne. Tre steder i byen kunne man møde nogle af Vandels mange internationale borgere ved deres særlige kageborde med specialiteter fra forskellige lande. Foto: Christina M. Mosegaard

- Jeg holder rigtigt meget af at bo i Vandel. Her er enormt trygt, og folk kommer hinanden ved, fortalte Petzy Innistovu, der oprindeligt er fra Færøerne.

Hun har boet i Vandel siden 2016.

Efter snakke med flere medlemmer af udviklingsrådet, viser det sig, at Vandel og det såkaldte “Firehøjeland” rummer intet mindre end 43 forskellige nationaliteter. Og det forlyder, at det er noget, som mange borgere ser som en mangfoldig fordel.

Annonce

En god dag

Randi Hauge Larsen er en del af Vandel Borgerforening, og hun er blandt primus motorerne bag Åben Landsby i Vandel. For hende var dagen både en succes og startskuddet til endnu flere Åben Landsby-dage i fremtiden.

- Det her var en rigtig god dag for byen. Hold da op, hvor har vi hygget os, for det har også været en dag, hvor vi alle i Vandel kunne komme ud af vores coronaskjul og møde hinanden. Det er helt klart noget, der skal gentages til næste år og næste år igen, fortæller Randi Hauge Larsen.

Vandel Åben Landsby 2021. Foto: Christina M. Mosegaard

Hun glæder sig over, at dagen både kunne bruges til at tiltrække nye borgere og til at skabe sammenhold i byen, og samtidig værdsætter hun både de 70.000 kroner, som byen har modtaget i støtte fra Vejle Kommune til både at afholde Åben Landsby-dagen og til generelt at kunne arbejde for at øge bosætningen i Vandel.

Annonce

De kom fra vidt omkring

Ud af de godt og vel 300 mennesker, som i søndags begav sig på eventyr i Vandel, kom de besøgende fra byer som Egtved, Vorbasse, Vejle, Juelsminde, Bredsten, Billund, Grindsted, Gadbjerg, Hornsyld og Give.

Om denne Åben Landsby-dag giver pote i konkrete tilflytninger, vides endnu ikke. Men ifølge både borgerforening og udviklingsråd, tyder meget på, at interessen er blevet pirret hos mange. Og det er jo en god start.


Hold da op, hvor har vi hygget os, for det har også været en dag, hvor vi alle i Vandel kunne komme ud af vores coronaskjul og møde hinanden. Det er helt klart noget, der skal gentages til næste år og næste år igen.

Randi Hauge Larsen, primus motor


https://modules.wearehearken.eu/vejle-amts-folkeblad/embed/5231.js
Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Jannie fik to minutter til at sælge sig selv til sine partifæller: Nerverne kom på talerstolen

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Alarm 112

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Vanvidskørsel i Egtved: Solouheld førte til beslaglæggelse af køretøj

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Annonce