Annonce
Sport

Fodbolden ruller videre i Burundi og Tajikistan

Edmund Blair/Reuters

I Burundi fortsætter sæsonen trods udbruddet af coronavirus, og søndag blev der spillet tre ligakampe mere.


Mens fodbolden ligger stille i det meste af verden, blev der søndag spillet ligakampe i fire lande.

Der blev spillet tre ligakampe i både Hviderusland, Tajikistan, Burundi og Nicaragua. Ligaerne i de lande er ikke stoppet trods udbruddet af coronavirus.

Reverien Ndikuriyo, præsident i Burundis fodboldforbund, annoncerede søndag efter et møde, at de to bedste rækker i landet fortsat vil afvikle kampe.

Der er dog taget forskellige forholdsregler i Burundi, fortæller sundhedsminister Dr. Thaddee Ndikumana, som var med til mødet.

Han anbefaler, at der skal vaskes hænder med klorin, og at fans skal have taget temperaturen, inden de kommer ind på stadion.

- Vi råder også spillerne til at undgå at fejre ved at kysse hinanden eller kaste sig over hinanden, siger Ndikumana.

Officielt er tre mennesker smittet med coronavirus i det østafrikanske land ifølge Johns Hopkins University.

- Indtil videre har vi tre personer, der er testet positiv for coronavirus. Det er forskelligt i hvert land. Vi kan ikke lukke landet ned, bare fordi andre lande er lukket ned.

Reverien Ndikuriyo, der også er politiker og leder senatet i Burundi, lytter til rådene fra sundhedsministeriet.

- Det er vigtigt, da der nogle steder kan være 10.000 mennesker, der tager på stadion.

- Verden følger os. Vi har informationer om, at flere bookmakere lige nu tilbyder spil på vores mesterskab, som er et af de få, der stadig er i gang, siger han.

Mens sæsonen i Burundi nærmer sig afslutningen med tre spillerunder tilbage, så blev sæsonen i Tajikistan søndag indledt med tre ligakampe.

De tre kampe i Tajikistan blev spillet uden tilskuere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB siger farvel til norsk offensiv-spiller

Annonce