Annonce
Give

Fodboldklub søger frivillige til opvask

Hos Dansk Mobilkøkken i Industriparken er der plads til mange frivillige, der gerne vil tjene penge til deres klubs aktiviteter. Nu får FC GOG chancen. Her er det frivellige fra Jelling Golfklub, der vasker op i forbindelse med Jelling Festival. Arivfoto: Børge Larsen
Der er arbejdsopgaver til frivillige medlemmer af FC GOG. Tager de dem, kan de gavne både sig selv og klubben.

Gadbjerg: Det er en form for hjælp til selvhjælp, endda i dobbelt forstand.

For når FC GOG søger frivillige, giver det meningsfuld beskæftigelse til de, der tager udfordringen op. De kommer dermed til at tjene en lille skilling til deres egne fritidsaktiviteter. Men de kommer også til at hjælpe den klub, de bruger fritiden til at spille fodbold i. Og endelig kan man sige, at de hjælper lidt til med at bevare kloden, som vi kender den.

For det opgaven går ud på, at er vaske ølglas og ølkander op, så kloden ikke belastes med mere plastik en højest nødvendigt. Det drejer sig kort sagt om at tage opvaske fra flere af sommerens store musikfestivaler. Nogle af dem er overstået, men nu starter koncertrækken Grøn 2019, der finder sted i en lang række større byer. Og i starten af august kommer "Smuk fest", der finder sted i Skanderborg.

Opvasken klares på Industriparken, hvor Dansk Mobilkøkken holder til. Her har Tuborg indtil videre placeret deres godt 13 meter lange opvaskevogn, men den skal selvfølgelig både fodres og tømmes.

Annonce

100 kroner i timen

Det er her, de frivillige fodboldspillere (og deres forældre) kommer ind i billedet.

For FC GOG og Dansk Mobilkøkken har indgået en samarbejdsaftale. Den betyder, at alle frivillige, der arbejder på koncertdagene, tjener 100 kroner i timen. Indtjeningen kommer til at fungere som skattefri godtgørelse for klubben for halvdelen gå til FC GOG fodbold. Den anden halvdel vil gå til det hold, man repræsenterer.

Har man for eksempel en datter på U16, tjener man altså 100 koner i timen, hvoraf de 50 vil gå til FC GOG U16 piger.

Man skal dog være 16 år for at arbejde på opgaven, hvorfor der kun kan tilmeldes spillere, forældre, trænere, ledere med mere, der er har passeret denne grænse.

- Det er en god mulighed for at få nogle penge i kassen, som kan være med til at bidrage til ture, stævner, træningsdragter eller andet godt for vores fodboldspillere, siger Elin Søbye fra FC GOG.

Man bliver ikke alene op opvasken. Man kommer til at arbejde i hold af varierende størrelse. Under "Smuk fest" er holdene på 10 mand i en fem timers vagt.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce