Annonce
Børkop

Fodboldklub vil have en tribune, der kan bruges til flere ting

Anders Thorsbøl Andersen, Torben Sørensen og Jesper Kvistgaard Christiansen fra Gauerslund IF Fodbold. Foto: Jørgen Flindt
Gauerslund IF Fodbold sysler med tanken om at lave en opvisningsbane, der vil tiltrække både øjet og fodboldlysten. Her skal være en tribune, der har flere funktioner.

Gauerslund: Nej, Gauerslund IF skal ikke spille i Superligaen. Det er der ikke planer eller forventninger om.

Men det må stadigvæk gerne være sådan, at den nye opvisningsbane på anlægget i Gauerslund indbyder til, at lokalområdet samler sig til en god omgang bold.

- Vi har fået en ny opvisningsbane, da den tidligere lå der, hvor det nye halbyggeri er, og den nye bane giver nye muligheder, forklarer Jesper Kvistgaard Christiansen.

Annonce

Han er med i klubbens bestyrelse, og han er en mand, der tænker visioner angående opvisningsbanen. Og her tænkes, om ikke stort, det er trods alt ikke Parken, men så dog større tanker.

- Vi vil gerne have en siddetribune. Det giver bare et ekstra sammenhold, at man kan sidde sammen i tørvejr. Men siddetribuner kan godt være noget, der lukker sig om sige selv, og det ønsker vi ikke. Vi tænker i, at der bygges i materiale, der giver en gennemsigtighed. Det er vigtigt, at man kan se, når man kommer til området, at det er her, man samles for at se det bedste bold, siger han.

Bagsiden skal også bruges

Tribunen skal også have et andet formål, nemlig dens bagside skal kunne bruges. Det giver nemlig mening, for på bagsiden vil der være et stykke græs hen til en skråning ned til et område, hvor der skal laves små baner.

- Det bliver et super godt område til at spille på små baner, men også til at mødes og at holde events og arrangementer. Området bliver et kraftcenter for så mange, og her vil man kunne lave ting og sager på kryds og tværs. Det kan være byfester eller koncerter, forklarer Torben Sørensen, der også er med i bestyrelsen.

Det betyder, at bagsiden af tribunen så kan få en helt ny dimension. Skal der laves plads til små boder, eller til en scene eller noget helt tredje?

Ja, så langt ved man ikke, men mulighederne er til stede.

Klubben har en fin økonomi, så klubben kan selv bidrage med en god sjat penge, men tanken er dog, at det lokale erhvervsliv også gerne bakker op.

Og uanset hvad, så ligner opvisningsbanen lige nu en græsplæne, og i øvrigt en superflot en af slagsen, men den skal blive til en bane med bander, nye master, måltavle og altså en tribune, hvor fodboldfolket kan samles.

Annonce
Vejle For abonnenter

Kunne de da ikke vente: Kommunen lukker populær turistmagnet midt i højsæsonen

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittefordobling på en uge: Vejle i top 15 over kommuner med højest incidenstal

Vejle For abonnenter

René blev tvunget i arbejde med revnet pulsåre: Nu vil han have statsministeren til at ændre loven

Sport

Satset overhaling koster Leon Madsen topplacering

Hedensted For abonnenter

Grøfteslåning, frø og insekthotel: Kommunen vil have borgerne til at skabe mere biodiversitet

Alarm 112 For abonnenter

Flere danskere har dårlige oplevelser med politiet: Så mange klager om kritisabel adfærd er der registret i Sydøstjylland det seneste år

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Børkop

Kunstner deler kreative tip: Sådan giver du genbrugsguld nyt liv

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Vejle

Hvornår opstår partiet der står for sund fornuft

Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Alarm 112

En bilist ramte gående i fodgængerfelt - en anden kørte ind i en parkeret bil

Annonce