Annonce
Ikast-Brande

Fodboldtræner blev hædret

Linda Hansen, formand for EIF, og Finn Brostrup, formand for NSG, overrakte gaven til Thomas Jahn ved en lille ceremoni i Ejstrupholm Hallen. Foto: EIF/NSG
Annonce

Nr. Snede/Ejstrupholm: Fodboldklubben EIF/NSG fik taget afsked med træner Thomas Jahn med manér. Den 46-årige Thomas Jahn sagde for nylig farvel til klubben, men han har været træner siden 2004 i Ejstrupholm, hvor han startede som børne- og ungdomstræner - blandt andet for sine tre dygtige drenge.

En overgang var han også ungdomstræner for Brande IF, men 2015 vendte han tilbage og blev træner for EIG/NSG's andethold i et år, hvorefter han blev førsteholds-træner.

Det var han i fire år og opnåede blandt andet at føre førsteholdet op i serie 2.

- Thomas har virkelig været en god og vellidt træner med bred opbakning. I hans tid som seniortræner har de to klubbers samarbejde haft hele tre seniorhold og ét oldboys-hold, som Thomas også har været engageret i både som træner og spiller, siger klubformand Finn Brostrup.

Ud over at være træner har Thomas Jahn brugt flere år i bestyrelsen i EIF. I fritiden er han en ivrig maratonløber, og han har deltaget i mange af de store maratonløb.

Thomas Jahns hustru Bettina har støttet ægtemandens engagement i fodbold-arbejdet blandt andet som trofast tilskuer til de mange kampe både ude og hjemme. I forbindelse med hjemmekampe har hun også brugt tiden på at passe kiosken i klubhuset.

EIF/NSG belønnede ekstraordinært det flittige par for deres utrættelige arbejde med et weekendophold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce