Annonce
Hedensted

Fodpleje og zoneterapi under samme tag i Daugård

Inge Borg-Hansen har åbnet klinik med fodpleje og zoneterapi i Daugård. Her er det datteren Lise Borg Nyvang Warming, der får en zoneterapi-behandling. Foto: Henrik Dolmer
57-årige Inge Borg-Hansen har netop åbnet egen klinik med fodpleje og zoneterapi på privatadressen i Daugård. Hun er oprindeligt pædagoguddannet.

Daugård: Inge Borg-Hansen er tilflytter i Daugård. I november 2019 flyttede hun fra Kolding til et nybyggeri på Hestehaven 5A.

- Her har vi bygget vores drømmehus, siger hun med henvisning til sin samlever Per Madsen, som for sin del er rykket fra Hornborg for at flytte sammen med Inge Borg-Hansen i Daugård.

I det nybyggede hus har hun fået indrettet sin egen klinik, hvor hun tilbyder både fodpleje og zoneterapi.

Egentlig er hun pædagoguddannet og har arbejdet i dagplejen i mange år som tilsynsførende i først Egtved Kommune og siden Vejle Kommune. I 2012 tog hun imidlertid springet til noget helt andet, idet hun tog uddannelsen som fodplejer på Fodplejeskolen i Egå ved Aarhus.

Annonce

Tusind år gamle traditioner

Det har hun så beskæftiget sig med som selvstændig lige siden, og fodpleje er da også en central del af hendes nye klinik i Daugård. Men det stopper ikke her, for Inge Borg-Hansen er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til RAB-certificeret zoneterapeut på Zoneterapeutskolen i Kolding. En uddannelse, hun er færdig med til juni.

- Det, at uddannelsen er RAB-certificeret, betyder, at mine klienter har en sikkerhed for, at jeg har fået en ordentlig grunduddannelse. Det vil sige, at jeg er eksamineret i anatomi, fysiologi og sygdomslære, og mine behandlinger er da også tilskudsberettigede, siger Inge Borg-Hansen, og hun fortsætter:

- Zoneterapi udspringer af flere tusinde år gamle kinesiske traditioner. Ved at trykke de rigtige steder under foden kan man danne sig et komplet billede af det enkelte menneske og derved afdække ubalancer i kroppen. Herefter kan man sætte ind med behandlinger, der genopretter balancen i kroppen. Det kan være udrensning af nyre- eller blærezonen, forbedring af luftveje eller tarmfunktion med videre, fortæller hun.

Kan hjælpe småbørnsfamilier

Som følge af hendes mangeårige pædagogiske arbejde med børn i alderen fra 0-3 år, har hun taget et ekstra zoneterapi-kursus, så hun også kan hjælpe småbørnsfamilier, der har babyer med kolik, børn, der hele tiden er forkølede, eller urolige børn.

Desuden kan man også få helt almindelige fodpleje hos Inge Borg-Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

En nonne fulgte hende ind på børnehjemmet som 2-årig: Gitte er stolt af, at hun har fået et velfungerende familieliv

Annonce