Annonce
Jelling

Folk skal mærke fællesskabet: Gormshallen får ny formand

Cathrin Tromborg Bræstrup har overtaget posten som formand i Gormshallens bestyrelse. Hun glæder sig til at kæmpe for at bevare et aktivt foreningsliv og et stærkt fællesskab i hallen. Foto: Mette Mørk
Gormshallen har fået ny bestyrelsesformand, og valget er faldet på Cathrin Tromborg Bræstrup, som gerne vil kæmpe videre for fællesskabet og det gode foreningsliv.

Jelling: Der kommet en ny kvinde i front for Gormshallen. 47-årige Cathrin Tromborg Bræstrup overtager formandsposten efter Bjarne Siersbæk, som efter fire et halvt år som formand har besluttet sig for at stoppe i hallens bestyrelse.

Cathrin Tromborg Bræstrup har, siden hun var barn, haft sin daglige gang i Gormshallen, og hun er derfor fyldt med glæde og ærefrygt over nu at stå i spidsen.

- For mig har Gormshallen haft en stor betydning. Jeg har jo nærmest boet i hallen i en periode som barn og gået til alverdens sportsgrene. Så derfor er Gormshallen vigtig, og den er på mange måder et omdrejningspunkt for folk i Jelling, siger Cathrin Tromborg Bræstrup.

Annonce

Vigtigt at dyrke fællesskabet

For Cathrin Tromborg Bræstrup er det vigtigt, at en by som Jelling har et sted, hvor man kan dyrke fællesskabet, og derfor vil hun arbejde for, at Gormshallen fortsat vil være sådan et sted.

- Det er afgørende for en by, at der er nogle muligheder for at være aktiv, og vi kan jo også se, at der er rigtig mange, som bruger Gormshallen, og det skal vi holde fast i. Vi ser jo gerne, at alle kommer og tager del i de oplevelser, som hallen giver rum for, siger hun.

Cathrin Tromborg Bræstrup håber, at flere borgere i Jelling vil benytte sig af de mange tilbud hallen har. Selv dyrker hun fodbold, håndbold og tennis: Mette Mørk

Cathrin Tromborg Bræstrup ønsker at fortsætte i samme spor, som den afgående formand havde lagt. Og det betyder, at der fortsat skal udvikles.

- Vi har en masse projekter i gang, fordi det er vigtigt, at den udvikling, vi er inde i, ikke går i stå. Vi følger med i, hvad folk efterspørger, og det har blandt andet været padelbaner, som vi nu skal i gang med at bygge. Vi vil gerne, at folk har muligheden for at dyrke den sport, de ønsker her, så de ikke skal køre til andre byer, siger Cathrin Tromborg Bræstrup.

Annonce

Mere kommunikation

Udover at være ny på formandsposten er Cathrin Tromborg Bræstrup også kommunikationschef på Sygehus Lillebælt. Og lige netop kommunikation vil hun have et stort fokus på i sit arbejde i hallen.

- Hvis vi gerne vil have nye medlemmer og også beholde dem, vi har, så er det vigtigt, at vi er synlige. Synlige i hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Vi skal gøre folk opmærksomme på, at vi er her, og det er så her, at dialog og kommunikation kommer ind i billedet, siger hun.


Det er afgørende for en by, at der er nogle muligheder for at være aktiv, og vi kan jo også se, at der er rigtig mange, som bruger Gormshallen, og det skal vi holde fast i.

Cathrin Tromborg Bræstrup


Ifølge Cathrin Tromborg Bræstrup vil bestyrelsen derfor løbende tale med brugerne og lytte efter deres ønsker.

- Vi kan selvfølgelig ikke efterkomme alles ønsker, men vi kan have en god dialog og gøre, hvad vi kan for, at der er ordentlige faciliteter. Det betyder blandt andet også, at der er rent og pænt her og en god service. Så vi stiller krav til os selv, men det gør vi også til vores medlemmer. Gormshallen er vores alles hal, og vi skal passe godt på den, siger hun.

Annonce

Sport kan samle folk

Udover at være ny formand er Cathrin Tromborg Bræstrup også selv meget aktiv i hallen og dyrker både tennis, fodbold, håndbold og træner i fitness.

- Vi skal være stedet for bevægelse, fællesskab og socialt samvær i byen, og det er der gode muligheder for. Selv hvis man ikke dyrker noget sport, kan man komme og se en opvisning eller en kamp. Og på den måde mærker man også den glæde og det fællesskab, der er gennem sport og motion. Og så er der jo også stadig mulighed for at leje vores lokaler til fødselsdage og fester. Så hallen er på mange måder et sted, hvor man kan samles, siger hun.

Cathrin Tromborg Bræstrup bor selv i Jelling med sin mand og to børn. Hun har været medlem af hallens bestyrelse siden februar 2020.

- Jeg glæder mig til samarbejdet med JfS Fælles og alle afdelingerne, medarbejderne i hallen og ikke mindst brugerne selvfølgelig. Det er jo dem, vi er her for, siger Cathrin Tromborg Bræstrup

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Kultur

Se alle billederne: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tog sig god tid til at se Jellingstenene og Kongernes Jelling

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce