Annonce
Kultur

Folk trænger til oplevelser: Sommerkoncerter har flere gæster end normalt

Dette band, Den grimmeste mand i Byen, med festivalleder Lars "Charlie" Mortensen længst til venstre leverer sommerkoncerten i Skyttehushaven på søndag. Foto: Frank Nielsen
Ingen bænke er ikke et problem. Folk kommer i hobetal til årets sommerkoncerter i Skyttehushaven.
Annonce

Vejle: - Indtil nu har vi haft nogle fantastiske søndag-eftermiddage.

Sådan siger formanden for FestiVejle, Bent Holm.

Foreningen står blandt andet for en stribe sommerkoncerter i Skyttehushaven. De afvikles under særlige omstændigheder på grund af virus-tingen, og det er gået fint ved de første fire koncerter. Alle har været forstående over for restriktionerne, og ingen har beklaget sig, oplyser han.


Vi tror, at befolkningen trænger til at komme ud og opleve noget herhjemme, når man nu ikke kan komme sydpå eller længere væk.

Bent Holm, FestiVejle-formand


- Første søndag var der en del, der ikke havde medbragt stol eller tæppe, men de fandt hurtigt andre udveje -enten at låne en stol ved ishuset eller sætte sig uden for det afgrænsede område. Fra og med anden søndag ingen problemer. Alle ”spritter af” ved indgangen - også ved efterfølgende ud- og indgang for handel ved pølsebod eller iskiosk - det fungerer fint, siger han.

Annonce

Flotte besøgstal

Besøgstallet har været til den fine side med mellem 360 og 430 gæster hver søndag. Det er en del flere, end man normalt har haft tidligere år.

- Vi tror, at befolkningen trænger til at komme ud og opleve noget herhjemme, når man nu ikke kan komme sydpå eller længere væk, siger han.

Den kommende søndag optræder et orkester bestående af "fire bedagede umodne mænd, som stadig tror på, at en koncert skal spilles, som om det gjaldt livet. Et band, hvor energien i helheden er det vigtigste. Sådan står der i deres pressemeddelelse.

Annonce

Lidt god musik gør alle glade

Repertoiret er fra dengang, musikken var god, det vil sige 40'erne, 50'erne og 60'erne. Frontfigur er Jelling Musikfestivals direktør, Lars "Charlie" Mortensen, der her er sanger og historiefortæller.

Musikerne har alle haft et langt liv på landevejene og flere af dem har en fortid eller nutid i Lars Lilholt Band.

De er Tommy Kejser på bas og mundharpe, Tom Bilde leverer sang, guitar og Lasse Jørgensen sang og trommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Vejle

Stort rykind på musicalskolen i Vejle

Annonce