Annonce
Kultur

Folkefesten i Jelling udsættes for anden gang

Grænseforeningens elev- og kulturmødeambassadører vil være med på Folkefesten i Jelling, hvor de går rundt og indleder dialogsamtaler med publikum om at bo i et grænseland og være to-kulturelle. PR-foto: Gunvor Vestergård

Jelling: Fra april 2020 til april 2021 - og nu september 2021.

Det er ikke længere 100-året for Genforeningen, men de lokale arrangører for Folkefesten i Jelling giver ikke op, selv om covid-19 endnu en gang er kommet på tværs.

Det betyder, at Folkefesten nu må flyttes for anden gang. De nye datoer hedder i stedet 17-18. september 2021, oplyser Grænseforeningen i en pressemeddelelse.

- Anledningen til at fejre grænselandets betydning for udviklingen af Danmark de sidste 150 år vil vi ikke lade gå fra os. Hele vores meget aktive foreningsliv og demokratiske adfærd har en sammenhæng til begivenhederne i grænselandet, hvor vi efter tabet i 1864 måtte genopfinde os selv som danskere, forklarer Kirsten Rykind-Eriksen fra Grænseforeningen kreds 20.

Trods flytningen påvirkes programmet ikke. Planen er derfor stadig, at navne som Sigurd Barrett og Lars Lilholt skal optræde, mens også Christian X kigger forbi på sin hvide hest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Se Knuds første stik: 766 fik med nålen på den store vaccinationsdag - og der er plads til endnu flere

Annonce