Annonce
Rejser

Folkekirkens Feriehjælp tilbyder feriemulighed til børnefamilier

Børnefamilier på kontanthjælp eller lignende kan søge om et ferietilbud arrangeret af Folkekirkens Feriehjælp. Foto: PR

Haderslev: Folkekirkens Feriehjælp er et tilbud til børnefamilier, som ikke selv har råd til at holde ferie.

Seks familier bosat i Haderslev by har mulighed for at deltage i ferien på Fåborg Danland fra den 26. juni til 3. juli. Det er en ferieoplevelse for hele familien, som giver muligheden for at knytte venskaber med andre fra byen.

Tre frivillige følges med familierne på ferien og arrangerer udflugter og naturoplevelser. Gl. Haderslev Sogn og Haderslev Domsogn står bag ferietilbuddet.

Man kan søge om at få del i ferietilbuddet, hvis man er på kontanthjælp eller en tilsvarende ydelse og har hjemmeboende børn. Er man på SU eller får pension, kan man ikke komme i betragtning.

Ansøgningerne kan sendes til kulturmedarbejder Vibeke Vibe eller sognepræst Kirsten Münster på henholdsvis kkm@glha.dk eller kim@km.dk senest den 25. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Se Knuds første stik: 766 fik med nålen på den store vaccinationsdag - og der er plads til endnu flere

Annonce