Annonce
Trekantområdet

Folketingets partier står solidt bag Fredericia Teater: Redegørelse skal alligevel afleveres til kulturministeren

Fredericia Teater indtog i sommeren 2019 Gamle Scene på Det Kongelige Teater med musicalen "Prinsen af Ægypten". Forestillingen fik flotte anmeldelser men solgte ikke som ventet. Det var med til at sætte teatrets økonomi under pres, og det blev kun værre, da musicalen "Tarzan" også ramte ind i publikumstørke. Konsekvensen blev konkurs i marts 2020. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Der er ingen slinger i opbakningen til Fredericia Teater fra et stort flertal af Folketingets partier. Men Fredericia Byråd er alligevel af kulturministeren blevet bedt aflevere en redegørelse over planerne for et nyt teater. Redegørelsen kan måske få tvivlende partier til også at bakke op.
Annonce

Fredericia: Når byrådet torsdag aften mødtes for at drøfte Fredericia Teater, var det på baggrund af en henvendelse fra kulturminister Joy Mogensen (S). Brevet fra ministeren, som Fredericia Dagblad har fået adgang til, handler om, at man inden 22. januar ønsker fremsendt en redegørelse fra Fredericia Kommune omkring planerne for et nyt teater.

Fredericia Teater landede før konkursen på finansloven som et såkaldt paragraf 5-teater med årlig støtte på 8,6 mio. kroner. Blandt partierne på Christiansborg er der flertal for, at den støtte skal fastholdes. Både DF, Venstre og Socialdemokratiet står fast, lyder meldingen fra partierne til Fredericia Dagblad.

- Men vi beder Fredericia Kommune svare på en række spørgsmål, som skal berolige de partier, der indtil videre har været lidt tilbageholdende med at støtte tanken om at fastholde Fredericia Teaters bevillingsniveau på 8,6 mio. kroner, siger Chr. Rabjerg Madsen (S).

Heller ikke DF har rokket sig en millimeter på støtten til Fredericia Teater, oplyser Morten Messerschmidt, og det samme gælder Venstre, konstaterer MF Eva Kjer Hansen.

Dermed har teatret 105 mandater bag sig af Folketingets 179.


Men vi beder Fredericia Kommune svare på en række spørgsmål, som skal berolige de partier, der indtil videre har været lidt tilbageholdende med at støtte tanken om at fastholde Fredericia Teaters bevillingsniveau på 8,6 mio. kroner.

MF Chr. Rabjerg Madsen (S)


Den økonomiske støtte er afgørende for, at ambitionerne om at genrejse Fredericia Teater kan realiseres.

Annonce

Hvordan sikrer man sig

Ministeren har bedt om redegørelsen, hvor der skal indgå en plan for det kunstneriske indhold og organisationen, samt en vurdering af, hvad der gik galt i den gamle konstruktion, og hvordan man sikrer, at det ikke sker igen.

Der skal foreligge en juridisk vurdering af de konkursretslige problemstillinger ved at videreføre et nyt teater. Kan kreditorer i forbindelse med konkursen eventuelt stille krav mod et nyt teater? Kan der gøres krav om feriepenge og pension, spørger ministeren.

Joy Mogensen beder byrådet tage stilling til, om man kunne forestille sig en overgangsordning, hvor Fredericia Teater er egnsteater, indtil teatret har været i drift et stykke tid. Derefter kunne man revurdere, om teatret igen kan sikre sig status af paragraf 5-teater.

- I vores optik skal teatret have den støtte, der var lagt ind i finansloven, før teatret gik konkurs. Teatret var et fyrtårn for både nationalt og internationalt, og det ønsker vi genrejst, siger Chr. Raabjerg Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce