Annonce
Give

Folketingspolitikere mundhugges om myldretidsafgange mellem Vejle og Herning: - Ro på, minister

Arriva er ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) ved at forberede et udkast til den kommende køreplan. Når forslaget ligger klar, vil ministeren indkalde forligspartierne bag togaftalen, fortalte han på et samråd mandag. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Hvem er ansvarlig for, at myldretidsafgangene mellem Vejle og Herning forsvandt? Det spørgsmål kom til at fylde en del på et samråd mandag, hvor de omdiskuterede morgenafgange blev drøftet.

Give: Der blev sendt skarpe bemærkninger på kryds og tværs, da de omdiskuterede togafgange på strækningen mellem Vejle og Herning mandag eftermiddag blev drøftet under et samråd på Christiansborg.

Her slog transportminister Benny Engelbrecht (S) fast, at Arriva og ministeriet i disse måneder er i dialog om en skitse til køreplanen for 2022. Her kigger man på, om det inden for rammerne af kontrakten er muligt at genindføre de efterspurgte morgenafgange, forklarede ministeren.

Benny Engelbrecht oplyste samtidig, at udkastet bliver lagt frem for de partier, der i sin tid var med til at underskrive aftalen, når forslaget er færdiggjort.

Annonce

Det var Venstre-politikerne Christoffer Aagaard Melson og Kristian Jensen, der havde kaldt transportministeren i samråd. Her bad de ministeren forklare, hvordan dialogen med de berørte kommuner havde været i tiden op til køreplansændringen midt i december 2020, hvor flere morgenafgange forsvandt fra køreplanen.

Benny Engelbrecht (S) mener ikke, det er realistisk alene at ændre køreplanen på strækningen mellem Vejle og Struer. Derfor kan det tidligst ske, når køreplanerne for 2022 træder i kraft. Arkivfoto: Martin Ravn

Umuligt at ændre før sidst på året

Benny Engelbrecht konstaterede, at Arriva - helt i henhold til aftalen - stod for inddragelsen af kommuner og trafikselskaber i månederne op til køreplansændringen, og at ministeriet således ikke var i direkte dialog med eksempelvis Vejle Kommune.

Desuden pointerede ministeren, at det ifølge den indgåede aftale, der blev lavet, mens Venstre, Konservative og Liberal Alliance udgjorde regeringen, var et vilkår, at myldretidstogene ville udgå.

- Det er altså ikke en nyskabelse fra min tid som minister, og der blev ikke lagt skjul på de forhold op til indgåelsen af aftalen, sagde han.

Niels Flemming Hansen, der er transportordfører for Det Konservative Folkeparti, spurgte transportministeren, hvorvidt det var muligt at effektuere eventuelle køreplansændringer allerede efter sommerferien.

Ifølge Benny Engelbrecht er det ikke realistisk.

- Køreplansarbejde er noget, som er komplekst, for man tager ikke bare en køreplan ud af den store sammenhæng, fordi alting skal hænge sammen. Der er så mange korrespondancer mellem busser, regional- og intercitytog, svarede han.

Undervejs på det cirka en time lange samråd blev tonen skarp mellem flere af deltagerne.

Blandt andet rettede Socialdemokratiets transportordfører, Thomas Jensen, kritik mod Christoffer Aagaard Melson og Kristian Jensen. Han gav med henvisning til en række artikler i blandt andet Vejle Amts Folkeblad udtryk for, at de to samt en række byrådsmedlemmer har glemt Venstres ansvar i sagen.


Man har valgt at gå i pressen og indkalde til et åbent samråd. Det er fair nok, men hvis man er løsningsorienteret, så er det normal praksis, at vi tager en dialog stille og roligt.

Benny Engelbrecht (S), transportminister


Annonce

2,5 millioner for ekstra tog

Også transportministeren mener, at Venstre-politikerne kunne have forsøgt at løse udfordringerne på en mere konstruktiv måde.

- Jeg skal nok sikre, at der ikke kommer til at blive truffet nogle beslutninger i den her sammenhæng, uden at hele forligskredsen sidder ved bordet, for jeg gider ikke, at der en anden gang sidder nogle og påstår, at man ikke har været med til at indgå de aftaler og principper, der lægges til grund.

- Havde man læst aftalen fra 2017 og stået ved den, så burde man have angrebet det her på en anden måde. Man kunne eksempelvis være gået til sit partis transportordfører og bedt om at mødes i forligskredsen, men det har man ikke gjort. Man har valgt at gå i pressen og indkalde til et åbent samråd. Det er fair nok, men hvis man er løsningsorienteret, så er det normal praksis, at vi tager en dialog stille og roligt, sagde ministeren.

De bemærkninger ville hverken Kristian Jensen eller Christoffer Aagaard Melson sidde overhørig.

- Jeg havde nær tilladt mig at sige: ”Ro på, minister”. Vi sidder her faktisk med et samrådsspørgsmål, som er rimelig åbent og fremadrettet i sin tekst, som går på, at vi gerne vil spørge, om der har været en tilfredsstillende dialog med kommunerne, og om man vil gå i dialog med kommunerne og arbejde for en ny køreplan, sagde Kristian Jensen.

- Jeg synes, det er tyndt, at man ønsker at prøver at skyde aben videre til en tidligere regering, når både lokale og eksperter har peget på masser af løsninger, hvis der bare havde været en lille smule inddragelse af lokale kræfter, lød det fra Christoffer Aagaard Melson.

På mødet blev det flere gange nævnt, at man i den oprindelige aftale havde mulighed for at tilkøbe myldretidsafgangene. Den løsning er ifølge ministeren fortsat en mulighed. Det vil dog koste omkring 2,5 millioner kroner om året.

Annonce
Vejle For abonnenter

Sidst jeg græd, var da hun døde: Mød Jens Peter i serien "Mennesker"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Alarm 112

Mange uheld i kommunen: Bilist pløjede ind i vejarbejde og tuktuk lavede saltomortale

Erhverv

Liniepavillonen er færdig som restaurant: Nu skal der være selskabslokaler og bolig

Debat

Karen Klint skriver om overmedicinering af vores gamle og om at blive gammel – og sur?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Danmark

Vil af med Thulesen Dahl: DF-lokalformand opfordrer Pia Kjærsgaard til tage formandsposten

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Skovsvin efterlyses: Hans Dahls skovvej er spærret af affaldsbjerg - den der har 'tabt' det må gerne afhente sit skidt

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Debat

Dansk Folkeparti anklages for at have svigtet de ældre under budget-behandlingen i Vejle Kommune: Hvad ville Pia Kjærsgaard have gjort?

Erhverv For abonnenter

Kræftpatienter valfarter til Vejle: Kirsten sørger for, at parykken og brystprotesen sidder som den skal

Jelling

Asylcentret i Sandvad genåbner: Skal huse flygtninge med særlige behov

Annonce