Annonce
Jelling

Fond har uddelt en million kroner: 40 foreninger fik en bid af kagen

Flere foreninger med aktiviteter i og omkring Gormshallen har fået penge fra Jelling Sparekasses Fond i 2019. Det største tilskud er endt hos den nye kunstgræsarena, som er ved at blive anlagt på opvisningsbanen, der ligger øverst i venstre hjørne på dette billede. Arkivfoto: Mette Mørk
Jelling Sparekasses Fond har i 2019 støttet lokalområdet med 1.014.604,75 kroner.
Annonce

Jelling: 40 foreninger fik i 2019 et positivt svar på deres ansøgning om tilskud fra Jelling Sparekasses Fond.

De modtog til sammen 1.014.604,75 kroner, hvilket i gennemsnit svarer til 25.365 kroner per ansøgning. Blandt de heldige i Jelling-området var Jelling fS Fitness, Højagercentres Vennekreds, Jelling Tigers Floorball, Jelling Kunstgræsarena og Jelling Sportsrideklub.

Den nu snart 13 år gamle fond blev stiftet i forbindelse med fusionen mellem Jelling Sparekasse og Den Jyske Sparekasse. Fondens grundkapital er 50 millioner kroner, og det er forrentningen af grundkapitalen, der deles ud til almene formål efter ansøgning. - Med en stor del af vores kapital placeret i aktier i Den Jyske Sparekasse, som endnu ikke giver udbytte, og et stort beløb på indlånskonto, som i bedste fald giver 0 procent i rente, vil vi selvfølgelig tære lidt på vores opsparede midler. Men vi har trods alt et pænt millionbeløb, som vi må placere i værdipapirer, og derfra får vi et vist afkast, der sammen med de opsparede midler fra tidligere år gør, at vi kan fortsætte i nogle år endnu, og rente og udbytteniveauet ændrer sig nok på et tidspunkt, så vi er absolut klar til også at modtage ansøgninger i 20'erne, siger Erik Bendixen, formand for Jelling Sparekasses Fond, i en pressemeddelelse.

Uddeling af midler

Jelling Sparekasses Fond har i 2019 uddelt midler til:

  • Meta Marie Hjemmets Venner
  • Thyregod Fritidscenter
  • Nørremarkens Forenede Sportsklubber
  • Sejlklubben Neptun, Vejle
  • Foreningen Land og By Østjylland
  • Boldklubben Vejle Kammeraterne
  • Grejsdalen Idrætsklub
  • Løsning Borger og Erhvervsforening
  • Firehøje Idrætsforening
  • Horsens Svømmeklub
  • Hjortsvang Museum, Hjortsvang
  • Thyregod Vester Lokalråd, Thyregod
  • Vejle Kampsport Center, Vejle
  • Bredsten Borger og Håndværkerforening
  • Grænseforeningen kreds 20, Randbøl
  • JFS Fitness, Jelling
  • Egebjerg Idrætsforening, Horsens
  • Bredsten Idrætsforening, Bredsten
  • Højagercentrets Vennekreds, Jelling
  • Grejs-Dalen IK
  • Frivilligcenter Egtved
  • Aale Forsamlingshus
  • Daugård Idrætsforening
  • Vejle Svømmeklub
  • Jelling Tigers Floorball
  • Ventilen, Vejle
  • Hover IF, fodbold
  • Klubben ”det gamle bageri”,Thyregod
  • Skibet Idrætsforening
  • Egtved Idrætsforening, Tennis
  • Jul i Fællesskab
  • Jelling Kunstgræsarena, Jelling
  • Sjove Børn i Vejle
  • Byhistorisk Selskab for Vejle
  • Stenager Forsamlingshus
  • Jelling Sportsrideklub
  • Jelling Musikforening
  • Bredsten Idrætsforening
  • Foreningen Land og BY Østjylland
  • Voltigeklubben Thommysminde
Annonce

Duft af kunstgræs

Avisen har spurgt nærmere ind til, hvor meget de enkelte foreninger har fået tildelt hver især.

- Det oplyser vi helst ikke. Grunden er, at hvis vi eksempelvis uddeler penge til to forskellige spejderforeninger, og den ene ser, at de får mindre end den anden, kan der opstå trælse situationer, forklarer Erik Bendixen.

- Men jeg kan afsløre, at der, hvor vi har uddelt de største beløb, har det duftet af kunstgræs, siger han og henviser til de kommende kunstgræsbaner i Jelling og Hover, hvor der begge steder er uddelt sekscifrede beløb.

Annonce

Geografi er afgørende

Mens 40 foreninger har fået glæde af en sum penge fra fonden, anslår formanden, at cirka 70 ansøgninger er blevet afvist. De fleste afvisninger er af geografiske årsager.

- Vores virkeområde er Jelling, Vejle, Thyregod, Horsens, Hedensted, Egtved og disse byers opland. Hvis ikke projekterne er inden for dette område, bliver de afvist. Derudover kan der jævnligt komme ansøgninger om støtte til ture og udflugter, men sådan noget giver vi heller ikke støtte til, forklarer han.

Ifølge fondens hjemmeside gives der tilskud til ting eller projekter, der har en smag af nyskabelse, frivillighed, fritid, idræt og sport, børne- og ungdomsarbejde samt kulturelle og sociale tiltag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Annonce