Annonce
Vejle

Fonde redder center for kystkultur

En tusind år gammel fisker- og bådbygningskultur bevares, når et nyt kystkulturcenter på Slettestrand ved Jammerbugten åbner til sommer. Projektet har været nødlidende på grund af økonomiske problemer, men tre fonde er gået ind og har sikret økonomien. Det er kulturen bag de såkaldte klinkbyggede både, der bevares for eftertiden. Klinkbyggede skibe har den fordel, at de ikke er så tunge og lettere kan trækkes på land, hvor der ikke er havne. Vikingeskibe var klinkbyggede, hvilket var en hovedårsag til, at de kunne sejle rundt i Europa og helt til Amerika for tusind år siden. De klinkbyggede skibe blev netop trukket i land på Slettestrand, hvor de blev anvendt som fiskerbåde. Nu sikrer man de faglige færdigheder bag klinkbygningen ved blandt andet at oplære lærlinge til havbådebygger, der kan bygge nye skibe samt reparere og vedligeholde de gamle. Turister og skoleklasser får også mulighed for at sejle på havet i de klinkbyggede både. - Allerede denne sommer vil man kunne følge bygning af en havbåd. Til næste år vil det nye bådebyggeri være i fuld sving og to både sejle ud fra Slettestrand, fortæller Thomas Højrup, der er formand for Han Herred Havbåde, der er foreningen bag kystkulturcentret.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

112 For abonnenter

Dømt til at betale tusindvis af kroner: 21-årig kaldte betjente 'magtliderlige svin'

Annonce