Middelfart: Når Clay Keramikmuseum igen kan åbne dørene for kunstinteresserede gæster, vil der være nye værker i samlingen.
Keramikmuseet har nemlig erhvervet sig to værker af Rose Eken, som der er "meget rock n' roll over", som museet skriver i en pressemeddelelse. Værkerne forestiller alt fra cigaretskodder over knuste plastikkrus til efterladt tøj fra koncertsteder.
Clay har kunnet anskaffe værkerne med tilskud fra kunstfonde - blandt andet 15. Juni Fonden, der støtter danske kunstnere ved at give tilskud til indkøb af samtidskunst.