Annonce
Debat

Forældre er rystede over Bifrost: Det kunne have været vores barn

Hans og Mette Tholstrups søn på 20 år er i aflastning på Bifrosts afdeling Bygden i Vejle. De har blandt andet oplevet, at en ansat overså tegn på hjernerystelse. Privatfoto
Børn sat på pause med stopur, manglende fysisk kontakt og stor udskiftning af personalet. Tidligere medarbejdere og forældre har de seneste uger rejst kritik af forholdene på bostedet Bifrost. Nu står endnu et forældrepar frem. Hans og Mette Tholstrup fortæller med egne ord, hvordan forholdene påvirker deres handicappede søn, som er i aflastning på Bygden i Vejle.

Vejle: "Det kunne have været vores barn."

Det har vi tænkt, når vi som forældre til et aflastningsbarn på Bygden (afdeling under bostedet Bifrost, red.) har læst artiklerne om Sofie, Sandra og Viktor.

Vores søn er 20 år og har været i karbad massevis af gange på Gården og Bygden. Samme alder som Sofie, samme aktivitet, samme personale, samme periode…

Forskellen er ”bare”, at vores søn sprogligt og motorisk ville have kunnet hindre den tragiske ulykke. Havde han qua sit handicap ikke formået det, kunne det lige så godt have været os, der havde mistet vores barn i en alt for tidlig alder og under de værst tænkelige omstændigheder: professionel omsorgssvigt.

Annonce

Det stod i avisen

Vi har så meget medfølelse med Sofies forældre over den forfærdelige tragedie.

En tragedie, vi - tilfældigvis - læste om i avisen.

Som forældre til et aflastningsbarn fik vi i 2019 et brev om et dødsfald, der proceduremæssigt blev efterforsket, men at det handlede om en ulykke, der medførte sigtelse af en ansat – den information fik vi fra VAF, og ikke fra Bygden.

Til gengæld blev der efterfølgende skrevet badetemperaturer, når vores søn var i bad - men vi havde ikke i vores vildeste kunnet forestille os årsagen til dette. Men det fandt vi ud, da vi læste VAF.

Annonce

Som en banegård

På Bifrosts hjemmeside står der, ”at børnene færdes i et anerkendende miljø med engagerede, nærværende, tydelige og troværdige voksne” …

Som forældre SKAL vi kunne have tillid til, at kompetent ledelse sørger for, at de ansatte lever op til disse mål. Det er derfor rystende at læse om den ligegyldighed, manglende ansvar og omsorg, vores sårbare børn og unge, er blevet mødt med - sågar i årevis.

Det er stærkt, at forældre og personale står frem med deres oplevelser på det modsatte - efter at de har råbt op og desværre ikke blevet hørt hos de ansvarlige. For frem skal det.


Flere medarbejdere er stoppet uden overhovedet at sige farvel til os forældre eller vores barn.


Naturligvis har vi undret os over de mange sygemeldinger, de mange ufaglærte og vikarer samt den meget store udskiftning af både ledelse og pædagogisk personale, vi har været vidne til de seneste syv år.

Det har været som en banegård af mennesker på gennemrejse - noget, som har påvirket vores barn meget. Flere medarbejdere er stoppet uden overhovedet at sige farvel til os forældre eller vores barn. Lige pludselig er de der bare ikke mere.

Det har skabt utryghed hos vores søn, der qua sin autismediagnose har særligt brug for netop forudsigelighed, genkendelighed og kendte voksne, der ved, hvordan de kan støtte ham.

At medarbejderne kun er på gennemrejse og kun lige skal dække ind i en kort periode kan ikke undgå at påvirke pædagogikken, den langsigtede udvikling, trygheden - og dermed børnenes trivsel. Netop disse vigtige kvaliteter forudsætter stabilt personale, der evner og vil opgaven!

Det øverste ansvar er hos ledelsen - hele vejen op i systemet. Også hos politikere og kommunen, der i denne sag tydeligvis har mere travlt med at vaske hænderne og frasige sig ansvaret end at tage det på sig. At man først nu er begyndt at se på sagen, er jo mange år for sent.

Annonce

Hjernerystelse blev overset

Det omskiftelige og konstant nye personale medførte, at en medarbejder, der ikke kendte vores søn ret godt, overså signaler på hjernerystelse. Dette ville ikke være sket, såfremt der havde været kendt og ansvarligt personale tilstede.

Derudover har vi oplevet at vores søn er kommet hjem fra aflastning med henholdsvis eksem og højt infektionstal, som krævede lægehjælp og medicin.

Som forældre forventer vi, at de mennesker, som skal passe på vores børn, rent faktisk også gør det. Og at ledelsen sørger for, at det sker.

Det er dog vigtigt for os at fortælle, at vi OGSÅ har mødt en del både fag- og ufaglærte medarbejdere, der har vist ansvar, engagement og omsorg og som har levet op til den tillid, vi som forældre bør kunne have. Flere af dem er desværre rejst fra Bygden.

Annonce

Autister måtte ikke få berøring

Da vores søn startede i aflastning for syv år siden, havde vi en klar forventning om, at han ville blive mødt med den samme omsorg som hjemme. Vi fandt dog ud af, at institutionen havde en regel om, at der ikke måtte være fysisk kontakt mellem de ansatte og de unge.

”Mennesker med autisme kan ikke kende forskel på positiv og negativ berøring. De har ikke samme behov for berøring som andre mennesker. De må få berøring af deres forældre,” var ledelsens og personalets forklaring på institutionens regel om, at der ikke måtte være fysisk kontakt mellem de ansatte og de unge.

Med denne melding (som vi naturligvis forsøgte at påvirke), var vi lettede over, at vi kun havde sagt ja til aflastning og ikke til et botilbud på institutionen; heldigvis var han mest hjemme. Nogle af de unge havde institutionen som et HJEM - og altså et hjem uden det grundlæggende menneskelige behov for berøring. Det skal i øvrigt siges, at de ikke alle havde autisme, men for dem gjaldt reglen vist også. De havde nok heller ikke menneskelige behov for berøring…

Holdningen til berøring er heldigvis ikke så firkantet længere.

Annonce

Utilsigtede hændelser

Vi genkender Birgit Gregersens beskrivelse af personale, der gik på gangen med et stopur, mens de unge var på værelserne med en aktivitet/pause.

Også vi har eftersøgt flere stimuli og mere social kontakt de unge imellem, uden at det blev effektueret nok. En leder forsøgte, men stoppede...

Også vi har oplevet magtanvendelser (i starten), utilsigtede hændelser vedrørende medicingivning samt masser af bortkommet tøj og ting (for tusindvis af kroner). De utilsigtede hændelser vedrørende medicin forsvandt heldigvis, da der kom mere kontrol på dette.

Annonce

Rod i regningerne

Siden vores søn fyldte 18, har han haft egenbetaling for opholdene på Bygden. Som hans værge har vi hjulpet ham med at betale regningerne til dette.

Flere gange er han blevet opkrævet betaling for døgn, han slet ikke har været der, selv om afdelingen i god tid har fået afbud. Vi taler om tusindvis af kroner, som vi heldigvis har opdaget og ikke har betalt for. Men det har jo krævet, at vi har skullet være vågne og tjekke fakturaerne.

Disse ting vidner om, at der ikke har været ordentlig styr på tingene på flere fronter. Ting, tøj og penge kan heldigvis erstattes - men det kan et menneskeliv ikke.

Annonce

*

REPLIK

Vejle Amts Folkeblad har givet chefen for Familie & Forebyggelse i Vejle Kommune, Anette Ravn Olsen, mulighed for at kommentere den kritik af Bifrost og Vejle Kommune, der rejses i Hans og Mette Tholstrups indlæg.

Hun forklarer, at kommunen som følge af den dengang igangværende politiefterforskning "ikke havde mulighed for at orientere om ulykken andet end i meget brede termer".

- Vi ændrede på grund af mistanken om for varmt vand naturligvis praksis omkring kontrol og dokumentation af badevandstemperaturer, men havde på grund af efterforskningen ikke mulighed for at orientere nærmere om baggrunden. Jeg forstår godt, at det efterlader forældrene undrende, men det var vilkårene for vores information på det tidspunkt, skriver hun i en mail.

Anette Ravn Olsen har nu bedt Bifrost om en redegørelse.

- I forhold til de øvrige forhold, forældrene beskriver, har jeg ikke med den korte tidsfrist mulighed for at kommentere dem nærmere, og har bedt Bifrost om en redegørelse. Vi er kede af de negative elementer i forældrenes oplevelser og vil invitere dem til et dialogmøde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce