Annonce
Egtved

Forældre om lukningstruet skole: Derfor vælger vi skolen fra

Cirka 60 procent af børnene, der geografisk hører til distriktskolen i Vandel, ender i andre skoletilbud. Flere forældre peger på problemer med inklusion af børn, der har særlige udfordringer, som en af grundene til andre skolevalg. Arkivfoto: Vibeke Frost Oxholm
Ifølge Vejle Kommune går kun 40 procent af de børn, der bor i Vandel-skoles distrikt, på skolen. Især skolens måde at håndtere børn med særlige udfordringer bliver fremhævet som en del af forklaringen.
Annonce

Vandel: - Han trivedes simpelthen ikke. Han landede i en klasse med hele fem børn med særlige behov. De havde det svært og fyldte meget, og det tog hårdt på ham. Skolen var alt for lang tid om at hjælpe de børn videre til andre skoletilbud, der var bedre rustet til at håndtere dem.

Sådan fortæller Claus Mathiasen, der efter 2. klasse trak sin søn ud af Firehøjeskolens afdeling i Vandel og i stedet flyttede ham til Nørup-afdelingen.

For de fleste ville det være oplagt at vælge at sende sine børn i den nærmeste skole. Men ifølge Vejle Kommunes oplysninger går kun cirka 40 procent af Vandel-områdets børn i skole i Firehøjeskolens Vandel-afdeling og sådan har det været de seneste år.

Det er en stærk medvirkende faktor til, at elevtallet på skolen er så lavt, at Vejle Kommunes børne- og familieudvalg nu vil til at drøfte skolens fremtid - herunder eventuelt en lukning af skolen.

Men hvorfor er det, at cirka 60 procent af børnene i området ender med at gå på andre skoler?

Avisen har været i kontakt med flere familier, der har besluttet at sende deres børn i skole på andre skoler end i Vandel.

Annonce

Inklusion eller specialtilbud

Der er flere årsager og faktorer, der spiller ind. Flere af familierne peger på inklusion af børn med særlige vanskeligheder som en stor udfordring for skolen og en vigtig faktor i beslutningen om andre skoler.

Et af de hold forældre, der peger på det problem, er Claus og Hanne Mathiasen, som flyttede sønnen Anders til Nørup-afdelingen efter 2. klasse, da han ikke trivedes i sin klasse, hvor fem børn, der havde ekstra behov for støtte, fyldte meget.

- Det tog ikke kun hårdt på ham. Det tog også hårdt på de elever, der havde brug for ekstra støtte og hjælp, men ikke fik det. Det tog hårdt på andre børn i klassen, og det tog hårdt på lærerne, siger Hanne Mathiasen.

Annonce

Ledelsen har en svær opgave

Problemet er for dem at se blandt andet den model, skolen tildeles penge på. Skoler tildeles et fast beløb, der skal dække udgifter forbundet med specialskole-elever. Er der behov for at sende flere elever i specialtilbud, end der er afsat penge til i det beløb, skal skolen som udgangspunkt selv finde pengene et andet sted i budgettet.

- Det betyder, at skoleledelsen i for høj grad forsøger at holde eleverne på skolen i stedet for at sende dem i specialtilbud, for ellers kan den ikke få budgettet til at hænge sammen. Men hvem gør det noget godt for at fastholde de børn, der har behov for ekstra støtte og hjælp, i en skole, der ikke er rustet til at løfte opgaven, siger Hanne Mathiasen.

Lukningstruet skole

Firehøjeskolens afdeling i Vandel har de seneste år mærket et faldende elevtal og har i indeværende skoleår 72 elever. Vejle Kommunes prognoser peger på, at nedgangen i elevtallet vil fortsætte de kommende år. Derfor skal børne- og familieudvalget i Vejle Kommune drøfte, hvad man i fremtiden skal gøre med skolen.

Forud for drøftelserne er der tre scenarier i spil:

  1. Man fortsætter med at drive skolen som nu med elever på klassetrinene 0.-6. Det kræver dog, at kommunen tilfører ekstra økonomiske ressourcer end via den almindelige fordelingsmodel.
  2. Man nedlægger skolen i Vandel og samler eleverne på Firehøjeskolens afdeling i Ny Nørup. Det vil give en årlig besparelse på cirka 1,5 millioner kroner ifølge forvaltningens beregninger.
  3. Man opretter et såkaldt børneunivers med eleverne på 0.-3. klassetrin i et tæt samarbejde med Firehøje Børnehave. Det vil stadig kræve en tilførsel af ekstra ressourcer, men færre end ved første scenarie.

Hanne og Claus Mathiasen er godt klar over, at skoleledelsen står med en svær opgave, når der handler om inklusion kontra specialtilbud.

- Vi ved godt, at skoleledelsen har armen vredet om i forhold til også at skulle have økonomien til at hænge sammen. Men at holde børnene på skolen, hjælper måske økonomien nu og her, men vores påstand er, at det koster i økonomien på den længere bane, da flere familier ender med at flytte de "almindelige" børn til en anden skole, hvor der er færre udfordringer og konflikter, siger de.

Annonce

Ingen tillid

Skolens måde at håndtere børn med særlige behov har også været en tungtvejende årsag til, at Rikke Steen Jørgensen og hendes mand valgte, at deres yngste søn, Lauge, skulle gå på Balle Friskole.

Deres ældste søn, Niels, var en af de drenge, der havde brug for mere hjælp, end Firehøjeskolen kunne tilbyde. Han viste alle tegn på mistrivsel, men alligevel kostede det alt for lang tid, utallige møder og uendelige frustrationer, før Niels endelig kom på specialskole, hvor han i dag trives.

- Det var et mareridt for ham og os - men det må så sandelig også have været svært for hans klassekammerater, siger hun.

På grund af de dårlige erfaringer var parret ikke et sekund i tvivl om, at yngstesønnen Lauge skulle gå på en anden skole.

- Vi har mistet al tillid til ledelsen, som vi mener ikke tog deres ansvar alvorligt i forhold til Niels. Og vi er jo ikke de eneste, der har et barn med særlige udfordringer. Vi kender til flere familier, der har oplevet det samme, siger Rikke Steen Jørgensen.

I stedet går sønnen Lauge nu på Balle Friskole, hvor han stortrives, og forældrene har ro i maven over beslutningen.

- Vi er dermed en del af de 60 procent, der har valgt et andet skoletilbud til vores barn, og den beslutning er vi rigtig glad for, siger hun.

Annonce

Gode takter

Selvom Hanne og Claus Mathiasen er kritiske over for den måde, skolen håndterer børn med særlige udfordringer, sender de efter sommerferien deres fjerde barn i skole på skolen i Vandel.

- Selvom der er nogle udfordringer, mener vi, at det er vigtigt, at der er en skole i byen - både for byen og for hele området, siger Claus Mathiasen og fortsætter:

- Det virker som om, der på det seneste har været nogle gode takter i gang både i byen med blandt andet et nyt udviklingsråd og den nye landsbyordning, hvor børnehaven og skolen arbejder sammen, som fungerer fantastisk godt. Vi håber, det måske kan have en positiv indvirkning på elevtallet på sigt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skoleleder Bjarne Kyneb inden avisens deadline.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce