Annonce
Kultur

Forældre slipper med halv pris på madordninger i daginstitutioner

Vi skal ikke opkræve penge, hvor vi sparer udgifterne. Derfor nedsætter vi betalingen til madordninger i daginstitutioner med 250 kroner hver måned pr. barn, som vi sparer på indkøb til madvarer, siger formanden for børne- og familieudvalget, Torben Elsig-Pedersen (R). Foto: Leif Baun
Politikerne i Vejle har besluttet, at opkrævningen til madordninger i daginstitutioner halveres, så længe der er coronalukket.

Vejle: Børne- og familieudvalget under Vejle Byråd har besluttet at halvere forældrenes betaling for mad i daginstitutionerne, så længe de er lukkede på grund af coronakrisen.

Det er et enigt udvalg, der bakker op om at sætte betalingen for madordningen ned med 250 kroner pr måned.

- Alle må give et samfundsbidrag for, at vi sammen kan komme igennem coronakrisen. Regeringen har besluttet, at forældrene skal betale for daginstitutionspladserne fortsat, og det bakker vi op, for vi har jo fortsat drifts- og lønudgifter. Men på madordningen har vi en besparelse på cirka halvdelen af beløbet, nemlig den andel der går til råvarer. Vi skal ikke opkræve penge, hvor vi sparer udgifterne og derfor vil disse penge blive tilbagebetalt til forældrene ved en regulering af deres betaling på et senere tidspunkt, siger Torben Elsig-Pedersen, der er formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune. Forvaltningen har vurderet, at mindreudgiften på råvareindkøbet udgør i gennemsnit 250 kroner pr. barn pr. måned. Det vil således være økonomisk neutralt for institutionerne at trække 250 kroner om måneden fra i forældrebetalingen gældende fra den dag, nedlukningen startede (den 16. marts), og til institutionerne åbner igen. Det kan rent teknisk ske ved at lave en tilbageregulering af betalingen senere, hvilket er administrativt håndterbart, så længe der ikke skal gives forskellige beløb mellem forældrene. De 250 kroner vil blive reguleret i forhold til fripladser og søskenderabat.

Dagplejerne serverer fortsat mad, da det er en integreret del af tilbuddet og ikke medfører indkaldelse af mere personale. Det finansieres via dagplejernes skattefradrag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce