Annonce
Vejle

For første gang: Grejs holder drivein-grundlovsfest

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er en af talerne ved årets grundlovsmøde i Grejs. Her ses han ved et 1. majmøde i 2017. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Grejs: Traditioner er til for at blive fastholdt. Men gode sejlivede traditioner kan jo godt tilpasses til aktuelle omstændigheder. Sådan gør de så i Grejs. Siden midten af 1990'erne har der været store grundlovsmøder her med nogle gange 5-600 tilhørere.

Så mange kommer der nok ikke i år, vurderer John Refsgaard. Grejs Byfest har dog valgt at holde fast i traditionen, som på grund af coronaen får et tvist i år. Det bliver et drivein-møde, hvor gæsterne holder i deres biler, og talerne står på en scene ved Grejs Kulturcenter.

Første taler klokken 13 er folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S). Klokken 13.30 taler folketingsmedlem fra Vejle, Niels Flemming Hansen (K). Klokken 14 sluttes talerrækken af borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Annonce

Gaveregn fra TUC-fonden

I forbindelse med mødet uddeles penge fra TUC-fonden. Den har sine penge fra Tørring Uddannelses Center, der blev skabt af nu afdøde Tommy Vandal, der havde sit ungdomsliv i Grejs. Der er endnu små to millioner kroner i fonden, der blandt andet stammer fra salget af den ejendom, som TUC blev drevet fra.

Grejs Kulturcenter får 300.000 kroner til udearealer

Grejs-Dalens Idrætsklub får 100.000 kroner til renovering af klubhus.

Grejs-Lindved Ungdomsklub får 11.000 kroner til sine aktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce