Annonce
Jelling

For første gang i 19 år: Jelling-herrer vandt eftertragtet trofæ

Så lykkedes det. Men's Section fra Jelling Golfklub vandt Ruder Cup for første gang i 19 år - også endda på hjemmebane. PR-foto
Annonce

Jelling: Hjemmebanefordelen blev udnyttet til fulde, da golfspillerne fra Men's Section i Jelling vandt årets Ruder Cup, der blev afholdt hos Jelling Golfklub første weekend i oktober.

Det var første gang i 19 år, at Jelling-spillerne endte på førstepladsen i Ruder Cup. Golfklubber fra Brande, Give og Gyttegård deltog også i turneringen.

Holdet fra Jelling bestod af Thomas Jul Hansen, Henrik Juul Andreasen, Keld Sparvath Sørensen, Mads Tornvig Andersen, Lars Damgaard, Jesper Kjærhus, Hans Peder Olesen, Bendt Jensen, Søren Guldhammer Poulsen, Hans Refsgaard, Stig Olsen, Mogens Seidelin, Kristian Lillelund Seest, Søren Fjordside, Bjarne Siersbæk, Poul Følbæk, Jonas Poulsen og Henning Tarp.

Ruder Cup spilles hvert år som afslutning på sæsonen den første weekend i oktober. Der spilles på skift på de respektive klubbers hjemmebaner, og hver klub stiller med et hold bestående af 12 A-spillere med et maksimalt handicap på 18 og seks B-spillere med et minimum handicap på 18,1.

Sammenlagt deltog 72 spillere i Ruder Cup, som altså blev vundet af Jelling foran Gyttegaard, Brande og Give.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce