Annonce
Egtved

Foredrag om livet i trodsalderen

Helge Teglgård holder foredrag i Kirkehuset i Egtved 29. oktober. PR-foto
Annonce

Egtved: Torsdag 29. oktober er der sogneaften i Kirkehuset i Egtved klokken 19.

Her vil Helge Teglgård holde foredrag over emnet "Livet i trodsalderen - om livslyst trods sorg og tab "At livet det er livet værd…".

Som unge er vi udødelige og usårlige. Med tiden møder vi alle sorg og tab, så vi har brug for et sprog, som rummer alvor i en tålelig form. Vi vil med udgangspunkt i personlige oplevelser finde en fælles tro på, at man kan leve videre med større indsigt, bevidsthed, nærvær og humor, netop fordi det sker på trods af sorg og savn.

Helge Teglgård har siden 1989 været højskolelærer. Han er uddannet cand.phil. i musik på Århus Universitet med sidefag i retorik og uddannet talepædagog. Desuden er han sanger, musiker, tekstforfatter og komponist, ligesom han underviser i musik, sang og kor samt tale- og stemmetræning.

For at overholde de gældende corona-restriktioner, er der ved arrangementet ikke fælles kaffebord. I stedet får hver deltager ved indgangen udleveret en lille pose med en forfriskning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce