Annonce
Kultur

Foreninger i Hedensted skal inspirere hinanden

Hvert år bliver foreningerne i Hedensted Kommune fejret ved en prisuddeling. Nu vil kommunen invitere foreningerne til at inspirere hinanden. Arkivfoto

Hedensted: Foreningerne i Hedensted samles onsdag 6. november til en inspirationsdag på tværs af kultur- og fritidsliv. Målet er at skabe nye ideer og give deltagerne mulighed for at opbygge nye netværk. Programmet for dagen er sammensat, så foreningerne blandt andet kan blive klogere på, hvordan de rekrutterer nye medlemmer, udarbejder fondsansøgninger, og hvordan de skal håndtere ungdommens svigtende deltagelse i foreningslivet.

Der findes omkring 145 foreninger i Hedensted Kommune:

- Det er vigtigt, at vi kan fortsætte den positive udvikling, vi oplever i Hedensted Kommune, og derfor skal vi styrke vores foreningsliv. Et godt foreningsliv er vigtigt for borgernes trivsel og tilfredshed. Derfor giver det god mening for os at være vært for en inspirationsdag, hvor vores foreningsliv kan dele viden og erfaringer og blive inspireret til nye initiativer, udtaler Hans Vacker, formand for Fritidsudvalget, i en pressemeddelelse.

Hedensted Kommune, DGI Sydøstjylland står bag arrangementet, hvor det også forventes at Dansk Boldspil-Union, Dansk Håndbold Forbund samt KFUM/KFUK vil bidrage som aktører. Dagen foregår på Stjernevejskolen i Hedensted fra kl. 16 til 21. Man kan tilmelde sig via kommunens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt testkamp, som opfyldte sit formål

Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce