Annonce
Egtved

Forfatter skaber et parallelt univers i Vejle

Selvom Kevin Larsen aldrig har været på Hotel Australia, har hans nye roman omdrejningspunkt netop her.
Annonce
Hvis han selv fik lov at bestemme, ville hele Kevin Hasselstrøm Larsen tilværelse dreje sig om at skrive romaner og teaterstykker. Lysten til at skabe nye universer og spændende personligheder igennem ord og sætninger skinner klart igennem, når han fortæller om sine mange litterære projekter. Men selvom han bruger mange af sine vågne timer på netop teater og forfatteriet, så må 35-årige Kevin Hasselstrøm Larsen, der er uddannet tarmrenser og bor i Vandel, tjene til det daglige brød som tilsynstekniker på slagteriet i Brørup. - Men stod det til mig, sad jeg kun og skrev romaner og skuespil dagen lang, fortæller Kevin Hasselstrøm Larsen.
Annonce

Had og kærlighed

Han har romanen "Tidsmaskinen" fra 2005 på samvittigheden foruden en række teateropsætninger, og i øjeblikket arbejder han på sit hidtil mest omfangsrige projekt: En roman i tre bind, der hver især har titlerne AUS, TRA og LIA - altså tilsammen Australia. Romanerne har nemlig deres udspring i netop Hotel Australia i Vejle, hvor vi første gang møder hovedpersonen Jones, der er vokset op på hotellet, fordi hans far ejer det. - Jeg startede med at skrive på romanen for tre år siden, dengang jeg selv boede lige ved Bryggen og kunne ligge og kigge over på Hotel Australia. "Tænk, hvis der sidder en på øverste etage og kigger på, hvad jeg laver," tænkte jeg en dag. Og på den måde starter hele universet, fortæller Kevin Hasselstrøm Larsen. Han satte sig med det samme ned og begyndte at skrive - først 14 timer senere løftede han hænderne fra tastaturet. - Jeg turde ikke stoppe, for jeg var bange for, at det hele forsvandt. Men der er ikke noget, som er forsvundet. Tværtimod. Kevin Hasselstrøm Larsen har efterhånden skrevet sig igennem tre bind om Jones, hans kæreste Pernille og vennen Mikkel og de glæder og sorger, som de tre gennemgår med Vejle som bagtæppe. - Jeg lever faktisk i det univers hele tiden og tænker tit: "Hvad mon Jones laver lige nu". Hovedpersonerne er blevet mine bedste venner, for jeg ved jo alt om dem. Men somme tider er jeg også dødtræt af dem, fortæller forfatteren, der regner med at blive helt færdig med projektet efter jul. Hvis alt går vel, kan romanerne så være klar til at udkomme på forlaget ViraBooks til sommer.
Annonce

Spiller døden

Det overordnede tema for de tre Vejle-romaner er ifølge forfatteren selv "at elske det, man mister, og miste det, man elsker." - Noget af det har jeg nok hentet fra egne oplevelser, fordi jeg har mistet så mange mennesker i mit liv inden for kort tid - blandt andre min far og min bror, fortæller Kevin Hasselstrøm Larsen, Han tilføjer samtidig, at hans romaner også byder på kærlighed, skarpe replikker, seksuelle eksperimenter og sorte penge. - Jeg synes, bogen henvender sig til alle, fordi der er meget pingpong, sjov og ballade. Der er mange morsomme passager, men samtidig har jeg jo også en dramatiker gemt i maven, indrømmer Kevin Hasselstrøm Larsen. Den dramatiker får han ikke mindst lov til at udleve som nyudnævnt formand for ungdomsscenen ved Vejle Teater. I relation til dette arbejde har Kevin Hasselstrøm Larsen netop sammenskrevet klassikeren "Et Juleeventyr" af Charles Dickens, som skal opføres fra den 9. november i Balle Forsamlingshus og på Vejle Amatørscene. Selvom Kevin Hasselstrøm Larsen foretrækker at stå bag scenetæppet og instruere, har han i dette stykke påtaget sig rollen som den tredje af julens ånder, nemlig Døden. - Jeg tror, min underbevidsthed har spillet mig et puds, da jeg gav mig selv den rolle, siger han eftertænksomt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce