Annonce
Indland

Forgiftede kødspisere sætter deres lid til medicinsk forsøg

PFOS har tidligere været brugt i brandslukningsskum på en brandskole i Korsør. Derfra spredte det sig til en mark, hvor køer fra den lokale kogræsserforening græssede. Senere endte det i kroppen hos kogræsserforeningens medlemmer. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kolesterolsænkende præparat kan muligvis hjælpe 187 Korsør-borgere med at udskille sundhedsskadeligt stof.

De 187 borgere i Korsør, der har indtaget det sundhedsskadelige stof PFOS, sætter nu deres lid til et forsøg med et kolesterolsænkende middel.

Det formodes at have den effekt, at det kan sænke PFOS-niveauerne i blodet. Det forklarer ledende overlæge Ann Lyngberg, Holbæk Sygehus.

- Vores forhåbninger til medicinen er jo, at vi kan få en behandling, der kan hjælpe de her mennesker til at udskille PFOS, siger Ann Lyngberg.

Annonce

Hun vil på et informationsmøde mandag i Korsør fortælle de berørte borgere om perspektiverne.

Det er præparatet colestyramin, der er et velkendt og velafprøvet middel mod for højt kolesteroltal, som muligvis kan hjælpe Korsør-borgerne.

- Vi har nogle mindre studier, der er indicier på, at det kan hjælpe med at udskille PFOS.

- Men vi mangler dog det regelrette gode forskningsforsøg, der kan vise om det reelt er sandt. Så vi har håb om, at det virker, men vi ved det ikke, siger Ann Lyngberg.

Før forsøget med brug af præparatet kan indledes, skal Videnskabsetisk Komité i Region Sjælland sige god for det.

Det ventes drøftet i komitéen i begyndelsen af september.

I foråret kom det frem, at det giftige stof - som tidligere blev brugt i brandskum - havde spredt sig fra brandskolen i Korsør til en mark.

Her gik køerne fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset.

Giften spredte sig på samme måde til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Kenneth Nielsen er formand for kogræsserforeningen, og han har store forhåbninger til forsøget med den kolesterolsænkende medicin.

Bekymringerne for helbredet fylder meget hos ham og de øvrige medlemmer, fortæller han.

- Det er noget, jeg tænker på syv dage om ugen. Sådan er der mange, der har det. For hvad kommer det til at betyde for sundheden for os selv og vores kære. Vi kan ikke slippe det mentalt, siger han.

Ann Lyngberg forstår bekymringerne, men understreger, at det ikke er givet, at borgerne bliver syge af de forhøjede PFOS-værdier.

- Det er en utrolig svær situation, de her mennesker står i. Men det er også vigtigt at vide, at selv om der er mulige helbredseffekter, så er det heldigvis ikke sådan, at det er sikkert, at man bliver syg.

Hvis forsøget med den kolesterolsænkende medicin bliver godkendt, vil resultaterne formentlig foreligge i sommeren 2022.

PFOS er identificeret som et såkaldt prioriteret farligt stof i EU's vandrammedirektiv, fordi det blandt andet er kræftfremkaldende.

/ritzau/

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

KOMMENTAR For abonnenter

Lad mig sige det lige ud: Det er for åndssvagt ikke at værne endnu mere om 'de åndssvages' historie

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Jelling

Vores børn er bange, og vi føler os fanget i eget hjem: Sandvads borgere tager bladet fra munden

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Hedensted

Kro og bodega ramt af flere corona-tilfælde: Besøgende opfordres til at blive testet

Annonce