Annonce
Hedensted

Formand er ærgerlig: Svømmeklub med 880 medlemmer risikerer tvangsopløsning

Svømmeklubben Koral søger med lys og lygte efter to bestyrelsesmedlemmer. Foto: Elisabet D. Hyttel
Koral i Hedensted har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, fordi de ikke kan stille en bestyrelse. Dermed risikerer klubbens ca. 880 medlemmer, at de må finde sig et andet sted at svømme.

Hedensted: Da Svømmeklubben Koral i Hedensted onsdag aften var i mål med den årlige generalforsamling, stod to vitale taburetter fortsat tomme.

Klubben måtte konstatere, at der ikke var nok kandidater til en bestyrelse, hvorfor der nu er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 13. november. Kommer de fornødne hænder heller ikke på det tidspunkt i vejret, er klubben qua sine vedtægter tvunget til opløse sig selv.

Det betyder samtidig også, at Korals ca. 880 medlemmer - som dækker alle aldersgrupper fra baby- til seniorsvømning - risikerer at skulle finde et nyt sted at svømme.

- Jeg bliver så pisse ærgerlig, for det er som om, bestyrelse er et fy-ord. At det er noget, der trække folk ned i dynget, og som man aldrig slipper ud af. Men det er faktisk sjovt og givende at være frivillig - det kræver bare, at man rent faktisk er med, siger formand Anne Mette Heegaard, som på grund af situationen tager en ekstra tørn i bestyrelsen, selvom hun på grund af tidspres egentlig havde meldt ud, at hun ikke ville genopstille.

Annonce
Jeg kan blive en smule sur og indebrændt over hvor mange, der har så travlt med sig selv, at de ikke har tid til at gå op i at bevare deres børns aktiviteter.

Anne Mette Heegaard, formand, Svømmeklubben Koral

Skal nok steppe op

Den ekstraordinære generalforsamling kommer i kølvandet på, at klubben netop har vundet 10.000 kr. fra Sportigan, blandt andet for at gøre en ekstra indsats for at skabe et fællesskab blandt de frivillige.

Alligevel går klubben altså ikke fri fra den landsdækkende tendens, at folks kalender er for tætpakket til, at man vil påtage sig yderligere ansvar.

- Derudover er der en generel udfordring i, at folk har svært ved at forpligte sig til noget så diffust, som et bestyrelsesarbejde kan lyde som. Man frygter, at det griber om sig med tunge og ukonkrete opgaver. Så er det bare nemmere at melde sig som frivillig træner, hvor det på forhånd ligger fast, hvilke tidsrum, man skal møde op, slutter hun.

- Normalt er det også sådan, at vi skal ud og spørge lidt rundt omkring, så i sidste ende skal vi da nok få prikket nok folk på skuldrene til, at der i sidste ende er nogen, der stepper op. Folk sidder bare og håber på, at andre tager tjansen, siger Anne Mette Heegaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce