Annonce
112

Fornærmelig tiltale førte til anholdelse: Kaldte betjente for 'svans, luderunge, homo og so'

Arkivfoto: Palle Herløv

Vejle: En 26-årig mand fra Horsens havde natten til søndag glemt, hvordan man opfører sig, når man tager i byen. Manden gik rundt foran Old Irish Pub på Dæmningen klokken 00.25 og opsøgte fremmede, mens han truede dem med spark, slag og råb.

Da en patrulje kom frem, var der ingen tvivl om at betjentene havde fundet den rette person. Her fortsatte han sin provokerende facon og truede betjentene med vold.

- Han skulle angiveligt have truet med at han ville tæske dem og give dem bank. Da han bliver anholdt og sat ind i bilen, skulle han have sagt svans, luderunge, homo og so, og udtalt at han 'knepper dem'. Det skete så ikke, kan jeg afsløre, fortæller Mikkel Ross vicepolitiinspektør ved Patruljecenter Midt.

Annonce

Fortsatte da lægen kom

Den 26-årige mand blev til en start tiltalt for fornærmelig tiltale mod politiet, men det var ikke den eneste tiltale manden endte med. Da manden er kommet ind på politistationen skal en læge undersøge ham, inden han blev sat i detentionen.

Her fortsatte han den fornærmelige tiltale med ord som fuck dig og klamme. Det førte til en yderligere sigtelse for fornærmelig tiltale mod person i offentlig tjeneste.

Manden blev afhørt og sigtet søndag, efter han var blevet afruset.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce