Annonce
Trekantområdet

Fornem hæder til sygehuset: Har landets mest tilfredse patienter

Hernede tøffer nogle af landets allermest tilfredse patienter rundt. Det har avisen Dagens Medicin afgjort i deres seneste undersøgelse af patienttilfredsheden på landets sygehuse. Arkivfoto: Søren Gylling
- Patienttilfredsheden er vores vigtigste parameter, og vi ser det som vores fornemmeste opgave, at patienterne oplever, deres bekymringer bliver taget alvorligt, siger Christian Sauvr, administrerende direktør på Sygehus Lillebælt.

Kolding: De smiler på gangene på Kolding Sygehus. Og med god grund.

Ifølge avisen Dagens Medicin, som har offentliggjort deres gennemgang af kvalitetsdatabaser og patienttilfredsheden på landets sygehuse, ligger Kolding Sygehus nemlig i top, når man ser på patienttilfredsheden. Det samme gør Vejle Sygehus, der ligesom Kolding hører under Sygehus Lillebælt, samt Hospitalsenheden Vest, der dækker over hospitalerne i Herning, Holstebro og Lemvig.

Christian Sauvr, administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, glæder sig over resultatet.

- Det er noget, vi virkelig er stolte af. Patienttilfredsheden er vores vigtigste parameter, og vi ser det som vores fornemmeste opgave, at patienterne oplever, deres bekymringer bliver taget alvorligt, og at de bliver hjulpet med det, der betyder noget for dem. Det er det, der afspejler sig i patienttilfredsheden, og det ser ud til, at vi lykkes med det, siger han.

Dagens Medicins undersøgelse af patienttilfredsheden er baseret på resultaterne i den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser.

Annonce

En holdindsats

Én af de ting, der er vigtige for Sygehus Lillebælt, er den måde, som personalet tager imod patienterne på.

- Det, der er vigtigt for os, er, at vores patienter møder nogle venlige og imødekommende medarbejderes på vores sygehuse. Det er også et af de parametre, vi scorer højt på, og hvor næsten 95 procent af patienterne har svaret, at de har mødt et venligt og imødekommende menneske, siger Christian Sauvr.

- Det handler også meget om, at vi yder en holdindsats. Alt personalet er med til at give vores patienter en følelse af, at de bliver set og hørt. Det er lige fra frontmedarbejderne til dem, der arbejder i kulissen, tilføjer han.

Ud over en topplacering i patienttilfredshed fik Sygehus Lillebælt også 11 førstepladser i forskellige behandlingskategorier. Kolding Sygehus blev kåret til det bedste til at udføre en såkaldt perifer bypass, som udføres, hvis en patient eksempelvis har dårlig blodforsyning til benet. Det blev også til en førsteplads i fjernelse af livmoderen.

Resultaterne i behandlingskategorierne er baseret på landsdækkende kvalitetsdatabaser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se videoen: De har været gift i 57 år - nu må Bente nøjes med at vinke til Svend Erik på hans fødselsdag

Annonce