Annonce
Hedensted

Forpagtere af bar har sagt op - men tager sommerhalvåret med

Jacob Hansen, 37, og Amanda Mejborn, 26, har været glade for at drive On the Corner, som de overtog forpagtningen af i juni 2014. På tidspunktet havde de bestyret stedet i et halvt år, og inden da havde Amanda, der er uddannet maler, været bartender. Arkivfoto
Efter snart fem år som forpagtere af On the Corner ser Amanda Mejborn og Jacob Hansen frem til at få mere fritid.

Juelsminde: Sommeren 2019 bliver den sidste med Amanda Mejborn og Jacob Hansen bag baren på On the Corner.

Kæresteparret har forpagtet beværtningen på Odelsgade 9 i Juelsminde i fem år til juni og gjort en dyd ud at holde åbent hver dag.

Nu vil de gerne prøve at holde noget mere fri, og derfor har de sagt op.

- Det er ikke fordi, vi ikke synes, det er sjovt længere, men det kræver noget tid at drive sådan et sted. Vi har aldrig lukket, og selvom vi har ansatte, så ligger det altid i baghovedet, siger Jacob Hansen.

- Det er ikke bare det at stå bag baren, der kræver tid. Vi har kontor hjemme. Jeg har aldrig turdet regne på hvor mange timer, vi har brugt ugentligt, siger Amanda Mejborn.

Annonce

Vi glæder os til havnefesten, og vi kører på, indtil vi holder. Vi gearer ikke ned, før vi låser døren den sidste gang.

Jacob Hansen

Mere end at åbne øl

Hverken Amanda Mejborn eller Jacob Hansen havde prøvet at være selvstændig før overtagelsen af forpagtningen i 2014, så læringskurven var stejl i begyndelsen.

- Vi har lært rigtig meget af at have stedet. Vi har lært hinanden bedre at kende og lært at drive forretning. Vi er blevet gode til det, siger Jacob Hansen.

- Alene det med tilladelser, der skal søges, skulle læres. Det har ikke været lige til. Det har været mere end at åbne øl, fortsætter Amanda Mejborn.

Fuld gas hele sommeren

Det er både stamgæster og turister, der får baren til at løbe rundt, fortæller parret.

Førstnævnte gruppe kommer typisk forbi til en øl eller en kop kaffe.

- Det er klart. Det er ikke noget, vi er blevet millionærer på, men Amanda har da fået løn, og det har de ansatte også, siger Jacob Hansen, der i dagtimerne arbejder som elektriker.

Han og Amanda Mejborn har snakket om måske at forpagte en bar eller lignende igen senere i livet.

Men på On the Corner stopper de 31. oktober, og den sidste sommer vil blive nydt i fulde drag.

- Vi glæder os til havnefesten, og vi kører på, indtil vi holder. Vi gearer ikke ned, før vi låser døren den sidste gang, siger Jacob Hansen.

Chris Andersen, der ejer On the Corner-ejendommen, har indledt søgningen efter parrets afløser og fortæller, at flere har vist interesse. Både forpagtning og salg af hele ejendommen kan komme på tale, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Masser af juleaktiviteter i weekenden

Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Annonce