Annonce
Fredericia

Forsinket åbning: Gourmet Outlet kunne endelig byde indenfor

Gourmet Outlet på Vejlevej i Fredericia er åbnede onsdag formiddag, hvor kunderne stod klar til at se nærmere på butikken og udvalget. Foto: Søren Gylling
Efter et par ugers udskydelse kunne den nye butik på Vejlevej endelig slå dørene op.

Fredericia: Fremover kan fredericianerne kombinere gourmet og outlet. Onsdag formiddag åbnede butikken Gourmet Outlet i den gamle Rema 1000 bag den orange Ingo benzintank.

Åbningen har været udskudt et par gange på grund af positive coronatests og isolation blandt de ansatte. Men nu er alle coronafri, og åbningen var derfor mulig med to ugers forsinkelse.


Vi har glædet os til at byde indenfor.

Lars Lauridsen, Gourmet Outlet


I tiden op til åbningen har Vejle-firmaet House of Denmark, der står bag butikken, haft travlt med at montere butikken og fylde varer på hylderne. Og der er dukket lidt overraskelser op undervejs, oplyser salgschef Lars Lauridsen.

-Her er faktisk lidt bedre plads, end vi havde regnet med. Så vi har tilføjet nogle ekstra varegrupper, så kunderne har endnu flere varer at vælge mellem. Det gør bare butikken endnu bedre, og vi har glædet os til at byde indenfor, siger han.

Annonce

God placering

Der ligger også en Gourmet Outlet i Bredballe ved Vejle. Af kommentarer på Fredericia Dagblads og ElboBladets facebooksider fremgår det, at butikken allerede på forhånd er populær - og at flere fredericianere har benyttet sig af butikken i Bredballe. De glæder sig over ikke længere at have brug for at køre turen til Vejle.

- Det er dejligt at vide, siger Lars Lauridsen.

- Vi har store forventninger til placeringen her. Der kommer utrolig mange mennesker forbi på Vejlevej, som kunne have lyst til at stikke hovedet herind og studere vores udvalg. Her er gode parkeringsmuligheder. Og vi har mange varer, der ikke kan fås andre steder, siger han.

Gourmet Outlet på Vejlevej i Fredericia åbner. Borgmester Steen Wrist Ørts (S) og direktør Lars Haahr (til højre) klippede det røde bånd. Foto: Søren Gylling
Der var kunder fra første minut, men også med god afstand og corona-opmærksomhed. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce