Annonce
Vejle

Forsker og forælder foreslår: Gør Vejle til en stærk uddannelseskommune

Det er klogt at gøre noget for børnene. Det vil spare kommunen for store udgifter på længere sigt, siger uddannelsesforsker, professor Nikolaj Elf, Jelling. Foto: Leif Baun
Nikolaj Elf er både forsker i grundskolen og forælder. I begge roller anbefaler han, at kommunen ændrer kurs fra nedskæring til investering i børneområdet.
Annonce

Vejle: Vejle Byråd indgik sent torsdag forlig om næste års budget. Det giver 39 millioner kroner ekstra til børne- og familieområdet. Heraf går de 30 millioner kroner dog til blot at fastholde det nuværende niveau.

Men under alle omstændigheder er det en god idé at skrue op for indsatsen i børnepasning og folkeskole. Det mener uddannelsesforskeren professor Nikolaj Elf fra Syddansk Universitet.

- Man kan vælge at gøre Vejle til en stærk uddannelseskommune. Analyser viser, at der ryger for mange ud af uddannelsessystemet, og at det er bestemte grupper, der tabes - særligt nogle med etnisk baggrund og drenge. Det bliver dyrt på sigt, siger han.

Tirsdag i sidste uge fremlagde forældre og fagpersoner i Vejle Amts Folkeblad et forslag til en børnepolitisk ambition for Vejle Kommune. De ønsker at få vendt en udvikling, hvor det har været økonomien, der bestemte udviklingen på børneområdet. De efterlyser helt generelt flere voksne pr. barn.

Tirsdag i sidste uge fremlagde forældre og fagpersoner i Vejle Amts Folkeblad et forslag til en børnepolitisk ambition for Vejle Kommune.

Dét synspunkt støtter Nikolaj Elf, der leder et center for grundforskning. Han har læst forslaget efter omtalen i VAF.


Al udvikling starter og slutter med lærerne. Når man skærer ned på driften og lærerressourcer, så går det ud over smørret på brødet. Det er ved at forsvinde. Eller er måske allerede forsvundet.

Nikolaj Elf, leder af center for grundskoleforskning på SDU


- Samfundet vil have inklusion af elever med forskellige behov i de almindelige klasser. Når man har inviteret de elever ind, så er det vigtigt, at de får en god skoleoplevelse. Al udvikling starter og slutter med lærerne. Når man skærer ned på driften og lærerressourcer, så går det ud over smørret på brødet. Det er ved at forsvinde. Eller er måske allerede forsvundet.

Annonce

Projekter gør træt

En vanskelighed er, at skolerne er trætte af projekter, der kommer udefra. Mange rykker i skolerne. Der er mange krav, skolerne skal leve op til som for eksempel åben skole, teknologiforståelse, øget faglighed, bæredygtighed, mangfoldighed og inklusion.

- Det er et paradoks, at vi på SDU gerne vil i dialog med folkeskolen og støtte den i at opfylde de mange krav.  Men det virker næsten, som om vi er en belastning for skolerne. Der er både os og fonde, der kan komme med midler til at frikøbe lærere til udviklingsarbejde. Vores indsats er jo en kort periode. Dér skal man skelne mellem input og drift. Når vi forlader arenaen, skal der være resurser til at indarbejde første erfaringer, siger Nikolaj Elf.

Fakta fra notatet

  • Der er ”klart færre” pædagoger i direkte kontakt med børnene i Vejle Kommune end for 15 år siden.
  • I 2005 var den gennemsnitlige klassekvotient 20,6. I 2018 var den 25,4. Antallet af børn pr. klasse er altså steget med cirka 25 procent.
  • Udgifter til folkeskolen i Vejle Kommune for seks- til 16-årige er faldet med mere end 20 procent fra cirka 58.000 kroner i 2005 til cirka 47.500 kroner i 2018. I samme periode er antallet af elever med særlige behov steget med over 20 procent.

Han har et barn på Bredagerskolen i Jelling og sidder også i bestyrelsen for Rødkilde Gymnasium. Det giver ham mulighed for at pege på en vanskelighed i overgangene mellem de forskellige uddannelser.

- Hvert skolesystem har sit formål, så der vil altid være overgangsproblematik. Men man kan godt arbejde på at forbedre overgangene mellem skole og gymnasium eller andre uddannelser. Eller i hvert fald sikre, at forventningerne er afstemt. Men det er igen et overskudskrævende arbejde.

- Og det har noget med bemanding at gøre. Det har coronanedlukningen jo vist os, siger Nikolaj Elf.

Ændringerne i skolerne i retning af færre børn pr. rum og færre forskellige voksne til børnene gav færre konflikter og mindre uro, som var mærkbar i løbet af få uger.

Annonce

Ingen enkle svar

Der er ikke noget "smart svar", når man leder efter årsager til den forværrede situation.

En ny faktor er digitaliseringen, hvor Nikolaj Elf spørger, om det er for stressende og ikke-produktivt for børnene med al den adgang til det digitale univers.

Han mener dog, at man rent fornuftsmæssigt kan pege på, at der må være en sammenhæng mellem nedskæringer gennem 15 år og en lavere kvalitet i uddannelsen.

Desuden er der de mange test og målinger af kvaliteten i folkeskolen, som flere har rejst spørgsmålstegn ved værdien af.

Annonce

Folketing og KL ligner modparter

- Det ser også ud til, at der er en uafstemt dynamik mellem, at folketinget udstikker bekendtgørelser, men det er Kommunernes Landsforening, der skal gennemføre dem. Nogle gange virker de som modparter.

-Der er små positive tegn på, at man neddrosler betydningen af test og afrapporteringer (New Public Management), men hele systemet er stadig indstillet på det. Vi skal give mere autoritet tilbage til lærerne og lade dem selv udforme måden at leve op til folkeskolens mål. Vi skal give skolelederne magt til at bruge deres faglige dømmekraft. Vi skal have et helhedssyn på barnet for trivselsmålinger og nationale testresultater, som ikke skulle gives så problematisk stor betydning, siger Nikolaj Elf.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give For abonnenter

Tre afgørende faktorer spænder ben for genetablering af lokal radiokanal - men næstformand ser det gerne ske

Annonce