Annonce
Kultur

Forskere diskuterer stadig: Ny undersøgelse peger på, at Egtvedpigen alligevel kom langvejs fra

Der bliver forsket flittigt i Egtvedpigens oprindelse i disse år, og der er blevet fremlagt forskellige modstridende teorier. Et nyt studie understøtter den teori fra 2015 om, at Egtvedpigen sandsynligvis stammer fra området omkring Schwarzwald. PR-foto: Robert Fortuna og Kira Ursem Nationalmuseet.
Der er uenighed blandt forskere om, hvor Egtvedpigen oprindelig kom fra. Et nyt studie fra Københavns Universitet og Nationalmuseet støtter Nationalmuseets oprindelige tolkning af, at Egtvedpigen sandsynligvis kom langvejs fra.

Egtved: Var Egtvedpigen oprindelig fra Egtved-området? Eller var bronzealderkvinden vandret langvejs fra til Egtved, hvor hun blev begravet og fundet for lige knap 100 år siden? Eller var hun måske oprindeligt svensk?

De seneste år har flere forskellige forskere præsenteret deres teorier, og de har peget i hver deres retninger.

I 2015 præsenterede seniorforsker ved Nationalmuseet Karin M. Frei en teori om, at Egtvedpigen formentlig stammede fra området omkring Schwarzwald i Tyskland, baseret på bronzealderkvindens strontiumisotopsignatur.

I marts fire år senere satte forskerne Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet spørgsmålstegn ved, om Egtvedpigen nu alligevel kom fra Tyskland.

De havde blandt andet analyseret grund- og overfladevand fra småsøer i Midt- og Vestjylland, og ud fra de analyser konkluderede de, at hun meget vel kunne stamme fra lokalområdet.

Fem måneder senere blev endnu en teori præsenteret af den svenske docent og bronzealderforsker Sophie Bergerbrant fra Göteborg Universitet. Ved at sammenholde blandt andet strontiumanalyser med øvrige arkæologiske fund i Egtvedpigens Grav og viden om bronzealderen generelt, pegede hun i stedet på, at Egtvedpigen måske kunne være fra det østlige Danmark, det sydlige Norge eller det sydlige Sverige.

Annonce

I studiet fastslår vi, at strontium tilført fra kalk i landbruget ikke har en markant forurenende effekt i overfladevandsystemer. Vi kan derfor stadig regne med den oprindelige tolkning af gravfundene.

Robert Frei, professor i geologi og geokemi

Alligevel fra Schwarzwald

Nu er der netop offentliggjort ny forskning, der igen peger på, at Egtvedpigen kommer langvejs fra.

Denne gang et studie ledet af professor i geologi og geokemi Robert Frei og lektor i hydro-geokemi Søren Jessen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, i samarbejde med Karin M. Frei fra Nationalmuseet.

I den tilbagebevises den kritik af brugbarheden af nogle af de referencekort, der bruges til at belyse forhistoriske menneskers geografiske oprindelse, som de to danskere forskere Rasmus Andreasen og Erik Thomsen præsenterede i deres forskning i marts 2019. I stedet pegede de på, at Egtvedpigen oprindelig kom fra lokalområdet.

Den kritik tilbagevises nu i det nye studie, hvor forskerne baseret på data indsamlede i den sandede vestjyske hedeslette demonstrerer, at strontium i kalkprodukter brugt i landbruget ophobes og tilbageholdes effektivt i jordbundens øverste lag.

Strontium fra kalkningen trænger ikke ned i grundvandet og føres derfor ikke med grundvandet til overfladevand såsom vandløb og kildevæld, lyder forklaringen.

- I studiet fastslår vi, at strontium tilført fra kalk i landbruget ikke har en markant forurenende effekt i overfladevandsystemer. Vi kan altså derfor stadig regne med den oprindelige tolkning af gravfundene, siger professor i geologi og geokemi Robert Frei fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse, og dermed understøtter han Karin M. Freis teori om, at Egtvedpigen kom langvejs fra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce