Annonce
Indland

Forskere tilbageholder potentielt livsvigtig viden om test

Et forskerhold tilbageholder viden, om hvor præcis lyntesten er i forhold til den gængse PCR-test.
Annonce

Forskere fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut (SSI) står klar med en undersøgelse af, om lyntesten er mere præcis, end hvad myndighederne hidtil har fortalt.

Men resultatet bliver holdt tilbage, da forskerholdet først vil publicere resultatet i et videnskabeligt tidsskrift. Det skriver Politiken.

Det er på trods af, at eksperter og forskerne bag mener, at projektet potentielt kan føre til en hurtigere inddæmning af coronasmitten, en bedre kontrol med epidemien og dermed færre dødsfald.

Ifølge den projektansvarlige professor fra Rigshospitalet, Christian von Buchwald, afventer forskerne, at tidsskriftet gennemgår resultatet.

Von Buchwald håber, at resultaterne kan komme ud "i løbet af januar".

- Vi er klar over, at resultaterne har stor offentlig interesse. Derfor er artiklen indsendt som "fast track", skriver den projektansvarlige professor i en e-mail til Politiken.

Den vitale viden om de hurtige test holdes tilbage, samtidig med at der torsdag er frist for at give bud på indkøb af kviktest for anslået en milliard skattekroner til de danske regioner.

Indkøbet skal forlænge den nuværende kapacitet på 100.000 tilgængelige kviktest om dagen og målrette testningen til plejecentre og andre institutioner i tre måneder fra 1. februar.

Regionerne forventer at godkende indkøbet i løbet af blot fire dage, men må tilsyneladende gøre det uden den nyeste viden om en af de test, de kan købe.

Sundhedsmyndigheder og ministre har siden november omtalt antigentest, der kan give svar på et kvarter, som usikre.

Siden har der været skepsis mod disse kviktest blandt borgere og offentlige institutioner.

/ritzau/

Link til citeret artikel fra Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

VEJLE

Er Bilka blevet vores nye tivoli? HK Sydjylland advarer mod indkøb som underholdning i corona-hverdagen

Annonce