Annonce
Danmark

Forsvaret forurenede bæk: Nu skal kød fra kvæg alligevel testes for giftstoffer

Et forurenet vandløb indeholder PFOS omkring Noret ved Korsør. Nu frygter flere eksperter, at en lignende sag kan være opstået ved Hessellund Bæk i Viborg, hvor Fødevarestyrelsen nu vil teste kvæg for PFOS. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Eksperter ville ikke spise kødet, Fødevarestyrelsen ville have en vis skepsis overfor at spise kødet, men på trods af det, så vil Fødevarestyrelsen ikke opspore kødet hos borgerne endnu.

PFOS: Efter Avisen Danmark og Radio4 i sidste uge har afdækket, at Forsvaret i mere end to et halvt år bortforpagtede et forgiftet område i Viborg til en kvægbonde med græssende køer, skal kødet fra kvægene nu testes. Det bekræfter Fødevarestyrelsen overfor Avisen Danmark og Radio4.

- Vi har i dag (mandag, red.) bekræftet, at vi forventer at udtage prøver af kød til analyse for PFOS ved næste slagtning af det kvæg, der har gået på arealerne. Hvornår analyseresultaterne forelægger afhænger af, hvornår dyrene skal slagtes, skriver miljøkemiker i Fødevarestyrelsen, Lulu Krüger, i et skriftligt svar til Avisen Danmark og Radio4.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse afleverede fredag 15. oktober græsprøver til Fødevarestyrelsen. De prøver har ikke vist koncentrationer over detektionsgrænsen, men da kvæget har haft mulighed for at drikke vandet fra bækken, har Fødevarestyrelsen nu valgt, at kødet skal testes.

Annonce

Om jeg ville spise det? Nej, det ville jeg nok ikke. Ikke når der er de usikkerheder

Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet

Området omkring Hessellund Bæk er kommet under luppen, fordi der i både 2019 og 2020 blev målt værdier af PFOS i vandet fra Hessellund Bæk, der var op til 55 gange over miljøkvalitetskriteriet.

Ifølge Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin, er det positivt, at Fødevarestyrelsen nu vælger at teste kødet, som han også selv anbefalede.

-Det er godt, at de følger det her til dørs. Så må vi se, om der skal findes noget kød i fryseren, om slagtningen skal fremskyndes, eller man kan tage blodprøver af kvæget. Ved at teste kødet får de svar på, om det her er noget, man skal bekymre sig om, forklarer Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet

Fornuftigt at teste kødet

Området ved Hessellund Bæk er udsat for flere potentielle forureningskilder, det viser en række rapporter, som Avisen Danmark og Radio4 har fået indsigt i. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har bl.a. lavet en rapport fra 2020, hvor det bliver konkluderet:

"F.eks. ved vi, at Hessellund Bæk tilledes Karup Å opstrøms og ligeledes findes Karup renseanlæg, Kølvrå losseplads umiddelbart opstrøms ved Karup Å, der også vurderes at kunne bidrage til PFOS-forurening."

Det faktum, at der er flere områder, der vurderes til at kunne bidrage til PFOS-forureningen, får Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, til at vurdere, at det er fornuftigt at teste kødet.

- Hvis afløbet fra brandpladserne løber i kloakkerne og ned i rensningsanlægget, så er det en kilde med relativt koncentreret mængder. Hvis de f.eks. lige har haft en øvelse, og det så efterfølgende regner, er det muligt, at det går direkte i kloakken og videre i åen, og så kommer den forurening direkte i Hessellund Bæk. Det ville være uheldigt, fordi det ville være nogle høje koncentrationer, og det kan sagtens være det, der sker, fortæller Bjarne W. Strobel.

Fordi der findes så mange usikkerheder om potentielle forureningssteder samt det faktum, at det stadig er uvist, hvor kvæget præcist har haft deres primære vandforsyning, så mener Bjarne W. Strobel, at man bør opspore kødet hos borgerne og teste det.

- Om jeg ville spise det? Nej, det ville jeg nok ikke. Ikke når der er de usikkerheder, fortæller Bjarne W. Strobel.

Annonce

Ingen opsporing hos borgerne

Helt sådan ser Lulu Krüger fra Fødevarestyrelsen ikke på sagen.

- Det er mange usikkerheder, det er rigtigt. Det er der generelt i de her sager, fordi det er ret nyt det hele. Men vi tager kontakt til landmændene, og ja vi har også tænkt os at spørge, om der er blevet slagtet for nyligt, så vi kan opspore, om han allerede har noget liggende, som vi kan teste.

Så I vil opspore, om landmanden har noget liggende, men ikke hvis han har solgt noget?

- Vi bliver nødt til at have et konkret svar på, om vi har et problem. Vi kan ikke begynde at trække, jeg ved ikke hvor meget kød tilbage. Det gør man ikke, man skal have et konkret analyseresultat. Hvis det viser, at det er højt, så skal vi ud at have trukket kødet tilbage, hvis det ikke allerede er spist.

I ved ikke, hvor de her køer har fået deres primære vand fra. Der er en masse usikkerheder i potentielle forureningskilder, er det fornuftigt at vente til, at køerne først bliver slagtet for at teste kødet?

- Det er helt normal procedure, vi skal ligesom have noget at teste på. Det kan lige så godt være meget lavt eller ikke eksisterende i de her køer, og så er der ikke noget problem.

Hvis du var en borger, der eventuelt havde noget kød fra et af de her områder, ville du så spise det?

- Det er et godt spørgsmål. Som det er lige nu, så tænker jeg, at man ville have en vis skepsis overfor nogle kvæg, der muligvis har gået i et forurenet område. Vi kan jo ikke sige præcis, hvor udbredt det er.

Radio4 Morgen har talt med Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, om det forurenede kød fra dyrene ved Hessellund Bæk. Hør interviewet her.

Annonce
Annonce
Billund

18-årig fik lumre sex-beskeder fra sin chef: - Episoden er yderst beklagelig

Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Annonce