Annonce
Danmark

Forsvarsminister forstår USA's beslutning om Tyrkiets F35-exit

Axel Schmidt/Reuters
Tyrkiet kan ikke være en del af F35-programmet og samtidig købe missilforsvar af Rusland, siger Trine Bramsen.

Den danske forsvarsminister har forståelse for, at USA har udelukket Tyrkiet fra F-35-kampflyprogrammet, efter at landet har købt det russiske luftforsvarssystem S-400.

- Jeg har fuld forståelse for den amerikanske beslutning, for Tyrkiets anskaffelse af S-400 rejser alvorlige spørgsmål om solidaritet i Nato, siger Trine Bramsen (S).

- Jeg mener ikke, at man kan være med udvikling af kampfly, når man køber systemer, som skal modarbejde selv samme kampfly, siger hun.

Den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, modtog fredag i sidste uge de første dele af det russiske luftforsvarssystem S-400. USA har længe forsøgt at forhindre den levering.

Købet fra russerne vil ifølge USA gå ud over F-35-programmet og gavne den russiske efterretningstjeneste.

Trine Bramsen vil ikke kommentere, hvad hun har fået af konkrete henvendelser, og hvor meget Danmark er blevet involveret i beslutningen, men hun håber, den vil sende et stærkt signal til Tyrkiet.

- Det gør jeg, fordi jeg oprigtigt ønsker, at Tyrkiet forsat skal være en vigtig del af Nato-samarbejdet, siger forsvarsministeren.

F-35-flyet er det mest avancerede fly i USA's arsenal og bliver brugt af Nato-lande, herunder Danmark.

I juni 2016 besluttede Forsvarsforligskredsen i Danmark at anskaffe 27 F-35-kampfly som erstatning for de nuværende 44 F-16-fly til en forventet samlet pris på 56 milliarder kroner.

Trine Bramsen vurderer, at det er for tidligt at sige noget om, hvad Tyrkiets udelukkelse af F35-programmet betyder for det store samarbejde.

- Vi står jo mange lande sammen om det her samarbejde, så man kan heller ikke slutte, at det får direkte betydning for Danmarks indkøb af kampfly, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Portræt For abonnenter

Socialdemokratisk borgmesterkandidat kæmpede partiets sag på gadeplan allerede som to-årig

Annonce