Annonce
Børkop

Fortæl livshistorier i Gauerslund Sogn

Alle ældre har en livshistorie at fortælle. Og nu skal den fortælles. Gauerslund Sogn vil gerne hjælpe til med at få historierne fortalt. Foto: Arkiv
Gauerslund Sogn søger efter historier. Livshistorier.

Gauerslund: Alle har en historie at fortælle om sig selv. Også du. Jo, den er god nok. Din historie kan vise sig at være meget mere interessant, end du måske selv går og tror.

For du, og alle vi andre, har jo lige præcis den historie, som ingen andre har.

Vores egen livshistorie.

I et samarbejde mellem Arken i Børkop og Menighedsplejen i Gauerslund sogn, opfordres borgere i Gauerslund sogn til at fortælle og nedskrive dele af deres livshistorie.

Eneste betingelse er, at du skal være bosiddende i Gauerslund sogn og være fyldt 65 år.

Annonce

Mange grunde til at fortælle

Der er mange gode grunde til at fortælle sin livshistorie. Det giver mulighed for at dele erfaringer og indsigt med andre. Alle har en interessant livshistorie at fortælle, hvilket kan danne grundlag for stor glæde og refleksion.

Måske har nogen allerede noget livshistorie liggende i skuffen? I givet fald opfordres der til at finde det frem, men dette kan også være hjælpen til at komme i gang.

Der er i projektet hjælp at hente eventuel i form af hjælp til interview, og der er en professionel skribent tilknyttet, der kan hjælpe med til at gøre livshistorien læsevenlig.

Det er tanken, at livshistorierne indsamles over sommeren, og at der i efteråret 2021 arrangeres en fortælleaften og fernisering med de indsamlede livshistorier, der samtidig samles i en bog.

Projektet er finansieret af Vejle Kommunes Seniorudvalg.

Sådan tilmelder du dig

Alle interesserede er velkomne til at spørge ind til projektet hos sognepræst Verner Helwig Pedersen eller hos Menighedsplejen i Gauerslund Sogn v/ Kirsten Madsen på telefon 26 18 90 80, hvor du også tilmelder dig projektet.

Det skal ske inden 6. april 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce