Annonce
Give

Fortællinger fra et langt politiliv

Hans Erik Pedersen er formand for Ældrerådet i Vejle Kommune. Onsdag eftermiddag er det dog hans fortid i politiet, der er på programmet i Foreningshuset i Karlskov. Foto: Yilmaz Polat

Karlskov: Man behøver ikke iføre sig skæg og blå briller, hvis man vil deltage i Ældregruppen Lindeballe, Åst og Uhe næste arrangement.

Heller ikke selv om det er en tidligere kriminalbetjent og PET-agent, der står for underholdningen på mødet. Det er den tidligere politibetjent Hans Erik Pedersen, der vil fortælle om sine mange år i statens tjeneste.

Hans Erik Pedersen er ikke længere aktiv i politiets tjeneste, men det er ikke ensbetydende med, at han blot sidder hjemme om triller tommelfingre. Han er i stedet aktiv som frivillig og er blandt andet formand for ældrerådet i Vejle Kommune.

Mødet finder sted i Foreningshuset i Karlskov onsdag 20. november med start klokken 14.

Ældregruppen har ændret lidt på arrangementet i forhold til tidligere eftermiddagsmøder. De har hidtil været gratis, men deltagerne skulle så selv medbringe kaffe og brød. Nu tages der en entre på 50 kroner. Til gengæld sørger Ældregruppen for kaffe og kage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce