Annonce
Børkop

Foto og tegnekonkurrence: Er du den bedste til at "indfange" Børkop Vandmølle?

Børkop Vandmølle  skal indfanges. Som led i en foto- tegnekonkurrence. Foto: Yilmaz Polat
Børkop Vandmølles Venner byder på stor foto- og tegnekonkurrence. Hvor alle kan deltage.
Annonce

Børkop: Den er den smukkeste vandmølle i landet. Det blev den kåret til sidste år.

Og i år, hen over sommeren, er det tid til, at du og alle andre kan være med til at tegne, male eller fotografere Børkop Vandmølle.

Det er Børkop Vandmølles Venner, der arrangerer foto- og tegnekonkurrencen, og man har frem til 10. august til at indsende et eller flere bidrag.

- Vi har fået danskernes ord for, at vandmøllen er Danmarks smukkeste, og det vil vi selvfølgelig gerne understrege på forskellige vis, og her er en tegne- og fotokonkurrencen en oplagt måde at "indfange" vores smukke vandmølle på. Vi håber, at mange vil deltage, og vi ser meget frem til at se de forskellige bidrag, siger Jørgen Jensen, der er sekretær i Børkop Vandmølles Venner.

Det behøver ikke være selve møllen, der gengives. Man må gerne vise naturen omkring eller Farbror Svends Samling. Det kan også være personer i området.

Der er fire kategorier, man kan deltage i. Bedste foto samt flotteste tegning i to forskellige aldersgrupper. Desuden kan voksne fra 17 år og op også tegne eller male akvarel.

Disse fire kategorier er der

Bedste foto. Her kan alle deltage.

Flotteste tegning, hvor der er børn i alderen 3 til 12 år, der kan deltage.

Flotteste tegning for de 13 til 16-årige.

Flotteste tegning/akvarel for de 17årige og op.

Vinderne vil findes 31. august, og med i dommerpanelet sidder blandt andet kulturudvalgsformanden i Vejle Kommune, Dan Arnløv, samt Bodil Pagh fra Kunstskabet.

Det er gratis at deltage, og hvis man deltager, giver man automatisk Børkop Vandmølles Venner lov til at bruge materialet fremadrettet.

Afleveringsformat

Billeder indsendes i 10 x 15 cm print, samt JPG fil, i høj opløsning.

Tegninger afleveres i maks. A4 størrelse.

Akvarel i aktuel – fri størrelse.

Område, tema, samt navn og kontaktmuligheder anføres på bagsiden.

Hvis der indkommer for lidt materiale på en kategori/tema, vil dette udgå af konkurrencen.

Afleveres/sendes til: John Hansen, Møllegade 27, 7080 Børkop (Mobil 4021 1111) johnhansendk@gmail.com

Jørgen Jensen, Hasselhaven 15, 7080 Børkop, (Mobil 2014 6460) toljo@icloud.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce