Annonce
Hedensted

Fotografen fortæller: Eventyret om de røde svampe

Svampe, oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr
"Sniksnak! - sagde moderen - han er både grim og spiselig, derfor kan han risikere at ende sit liv i en gryde og blive til en stuvning." Kurt Stæhr har set på svampe og fortæller om sine oplevelser - i H.C. Andersens ånd.
Annonce

Det er svampetid nu. Det kan man blandt andet se ud fra de mange ture, der arrangeres af svampekyndige. Det er en rigtig god ide at tage med på sådan en tur.

Her kan man lære en masse om svampenes biologi og udseende og samtidig lære at kende forskel på de spiselige og de giftige.

Selv nøjes jeg med at nyde udseendet af de forskellige svampe, og jeg har det seneste stykke tid gået rundt i skoven for tage billeder af dem.



Hvordan mon H.C. Andersen ville skrive et eventyr om den røde fluesvamp? Ville det mon være noget i denne stil?


Jeg har set kantareller, trompetsvampe, rørhatte, porcelænshatte, honningsvampe, ametysthatte, fluesvampe, blækhatte, skørhatte, støvbolde, stinksvampe - nogle spiselige og nogle giftige - men så længe man blot fotograferer og ikke rører dem, ja. så er det af mindre betydning.

Svampe, oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr

Jeg synes selv. den røde fluesvamp har et eventyrligt udseende. Den er så flot med den røde farve og de hvide pletter. Den er ligefrem så eventyragtig, at jeg tænkte på:

Hvordan mon H.C. Andersen ville skrive et eventyr om den røde fluesvamp? Ville det mon være noget i denne stil?

---

Der var engang, at der langt ude i skoven boede en lille svampefamilie. Deres farve var ikke som de andre brunlige svampes, næh, de havde dejlige røde farver med ganske fine hvide pletter.

Det lille svampebarn følte sig tryg under moderens beskyttende paraply.

Svampe, oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr

Mor! - spurgte det lille svampebarn: - Hvad hedder vi egentlig?

Og moderen svarede: - Jamen, vi hedder skam Rød Fluesvamp, og det er sandelig ikke, fordi vi ligner fluer. Nej, vores navn kommer af, at bønderne i gamle dage lavede en grød af os og smurte på staldvæggene, og når fluerne så spiste af grøden, ja, så døde de såmænd - for vi er jo giftige, som du sikkert ved.

- Åh mor! - jeg vil hellere være som ham, der står derovre ved stubben med den store brune hat, han er da en flot fyr.

Svampe, oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr


- Sniksnak! - sagde moderen - han er både grim og spiselig, derfor kan han risikere at ende sit liv i en gryde og blive til en stuvning. Ja, han er så fornem, at han er nødt til at have to navne, både Carl og Johan. Og det siger han, at han har fået efter den svenske konge Carl XIV Johan, bare fordi han elskede svampen. Fint skal det være, må man sige.

- Jamen mor! - så vil jeg være som vores smukke nabo derovre. Hvad hedder han da, for det må da være et specielt fint navn med sådan et udseende.

Svampe, oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr


- Åh! - sagde moderen - du mener den bleggule hanrej, som kalder sig Kantarel, eller når han er til fint selskab, ja, så kalder han sig Cantharellus Cibarius. Ham skal du ikke ønske at være, for han er eftertragtet af feinschmeckere, som sætter stor pris på ham og synes, han smager fyrsteligt i en svampestuvningsret. Hvad er der så ved at have et fornemt navn, hvis man ender i en sort gryde?

Pludselig skete der noget derude hos svampene. Der kom et menneske gående med en kurv og en kniv i hånden.

-Åh, nej, mor! - sagde barnet, hvad sker der nu?- Kommer han nu og tager os?

- Bare rolig min lille ven! - sagde moderen. - Han er kun ude efter de spiselige svampe, ligesom dem, du gerne ville være som. Du kan tage det helt roligt, han ved godt, at vi er giftige og vil ikke røre os. Han er kun interesseret i de spiselige som Kantarel og Carl Johan.

Svampe, oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr

Og ganske rigtigt: han snuppede kun de to, og hvor de dog skreg, da han skar dem over - åh, hvor grueligt!

Da han var gået. kom der en anden mand; han bar en lille firkantet sort kasse på maven med et rundt glas på foran.

- Mor! hvad er det for en fyr - kommer han nu og tager os?

Svampe, oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr

Men moderen trøstede barnet og forklarede:

- Det er bare en der kommer og ser på os gennem det firkantede apparat, og så siger han ”knips” med et smæld fra tungen og går videre. Det ender måske med, at der kommer et billede af os i en af landets fornemste aviser. Her kan andre nyde synet af vores fine røde farve - og det er da betydeligt rarere end at ende livet som stuvning i en sort gryde.

---

Se, det var et rigtigt eventyr om den røde fluesvamps eventyrlige liv.

Uanset om du vil ud at finde spiselige svampe eller blot fotografere dem, så er det en skøn oplevelse at komme ud i den friske efterårsluft, og du ønskes god tur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Coronarestriktioner på jobcentret undrer Anne Mette: - De beskytter medarbejderne, men ikke borgerne

Jelling

Museum fejrer jul på Jelling'sk

Annonce