Annonce
Vejle

Fra æbleplantage til kirke: Søndermarkskirken fylder 75 år

Søndermarkskirken blev taget i brug under navnet Søndre Kapel i 1943. Fem år senere fik bygningen status af kirke. Karsten Petersen har været sognepræst ved kirken i 18 år. Foto: Søren Gylling

Først kom kirkegården. Så kom kapellet. Og til sidst blev kapellet til en kirke. Den eneste i Vejle, der har en kirkegård omkring sig.

Vejle: Søndag bliver en festlig dag i Søndermarkskirken i Vejle. Da markeres det, at det er 75 år siden, kirken blev taget i brug.

Søndermarken er fortsat en del af det store Sct. Nicolai Sogn, der blandt andet omfatter store dele af Vejle midtby.

Det var dette sogns menighedsråd, der allerede i 1935 købte en æbleplantage på Søndermarken af familien Møhl for at bruge den til kirkegård.

Sct. Nicolai Kirke - Vejles gamle købstadskirke - havde nemlig mistet sine kirkegårdsarealer i 1839, da man skulle have en god vej fra centrum til havnen. Kirkegården blev derfor flyttet til det, der nu er Gamle Kirkegård ved Vor Frelsers Kirke ved Jernbanegade.

- Det med at skulle følge en kiste fra Sct. Nicolai og helt op på bakken til kirkegården var dog ikke optimalt. Derfor begyndte man at tale om et kapel, forklarer sognepræst Karsten Petersen.

Annonce

Det med at skulle følge en kiste fra Sct. Nicolai Kirke og helt op på bakken til kirkegården var ikke optimalt. Derfor begyndte man at tale om et kapel.

Karsten Petersen, sognepræst
For nylig fik Søndermarkskirken stjålet sine PH-kogler. I tide til jubilæet, der markeres på søndag, har kirken fået ny belysning. Foto: Søren Gylling

Konserves i krematorierummet

I maj 1939 blev arkitekt Carl Hess-Petersen, Vejle, bedt om at tegne et kapel, der i størrelse skulle ligne dét på Nordre Kirkegård. Det skulle være forberedt til at kunne have krematorium i kælderen, fordi man forudså, at ligbrænding ville blive valgt af flere i fremtiden. Der kom dog aldrig noget krematorium. Derimod blev rummet brugt under anden verdenskrig som beredskabslager for konserves.

Trods mangel på cement og krigstid gik byggeriet i gang, og kirken stod klar til indvielse, der fandt sted ved biskop Noach første søndag i advent, 28. november 1943. Ifølge Vejle Amts omtale dagen efter kostede kapellet 120.000 kroner.

Med tiden blev kapellet brugt til flere arrangementer, men dåb og altergang kunne der ikke blive tale om, når bygningen havde status som kapel i stedet for som kirke.

"Hvorfor skal vi ned til Nicolai", spurgte man sig på Søndermarken, der var under hastig udbygning.

I 1945 skrev repræsentanter for cirka 350 husstande under på ønsket om, at bygningen blev til en rigtig kirke. For nogle ville det have den fordel, at så kunne der ikke indrettes krematorium på stedet - midt i et villakvarter, fordi kirke og krematorium var uforenelige størrelser. Sct. Nicolai Menighedsråd vedtog at støtte ønsket.

En brand hærgede Søndermarkskirkens indre i 1983. Både døbefont, knæfald, prædikestol og orgel måtte skiftes, oplyser sognepræst Karsten Petersen. Foto: Søren Gylling

Æresgravplads

Det startede en større diskussion med kirkemyndighederne, for hvis man ville have en kirke, hvorfor havde man så opført et kapel? Det endte dog med, at Søndre Kapel 9. maj 1948 fik status som kirke.

Den første begravelse på kirkegården fandt sted mere end to et halvt år før indvielsen af Søndre Kapel. Anlæggelsen af kirkegården var begyndt allerede 1. november 1937 med en planlagt arbejdsperiode på to år.

31. maj 1940 blev der givet tilladelse til ibrugtagning af kirkegården, selv om den almindelige åbning for begravelser først kom to år efter.

Begrundelsen var, at kirkegårdsbestyrelsen ville give fhv. borgmester Frederik Poulsen, Vejle, en æresgravplads som påskønnelse af, at han havde været med til at gøre det muligt at få anlagt kirkegården og havde bistået med at få jordkøbet på plads. Frederik Poulsens hustru blev som den første begravet på kirkegården 10. marts 1941.

Hærget af brand

I oktober 1983 blev kirken ramt af en ret omfattende brand. Den blev restaureret og genåbnet 17. juni 1984.

- Kirkens døbefont, alter og knæfald blev skiftes. Også orglet gik til. Orgelpiberne smeltede. Bænkene er de originale. Der er kommet mere afdæmpede farver, end der var tidligere. I dag har man et kirkerum, der er mere hyggeligt end højtideligt, vurderer Karsten Petersen, der har været sognepræst her i 18 år.

Ny slags kirkegård

Han fortæller, at fremtiden blandt andet vil byde på en ændring af kirkegården, så den kan blive en oplevelseshave. Der skal være blomsterhaver og måske en sø.

- Men det kan tage 30 år, fordi der naturligvis skal tages hensyn til gravfreden, bemærker han.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce