Annonce
Livsstil

Fra hidsig single-mand til hyggelig familiefar

Tegning: Gert Ejton
I gamle dage var nisser ikke for fine til at vride halsen om på en ko, hvis de blev sure. I dag er de hyggelige typer, som spiser risengrød og aldrig bliver vrede.
Annonce

Der findes tre slags nisser: skibsnisser, kirkenisser og gårdnisser.

Skibsnisserne og kirkenisserne ved man ikke så meget om, men gårdnisserne var nogle kradsbørstige væsener, som i den grad satte foden ned, hvis de blev vrede.

Det fortæller Mette Boritz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet.

- Hvis man var god ved nisserne, var de gode til at hjælpe til på gården, men de kunne også blive meget hidsige og vrede. Hvis det skete, kunne de sagtens blive voldelige. Der findes for eksempel en fortælling om en pige på en gård, der ville drille en nisse, og derfor gemte hun smørklatten under grøden. Da nissen ser, at der ikke er nogen smørklat, bliver han så gal, at han vrider halsen om på en af køerne i stalden. Efterfølgende finder han smørklatten under grøden, og så går han over til nabogården og bytter den døde ko ud med en levende, siger Mette Boritz.

Mette Boritz er museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter til en lang række videnskabelige artikler og populærvidenskabelige bøger. PR-foto: Rikke Caroline Carlsen
Annonce

Fra hidsig til hyggelig

I dag er er nisserne mere hyggelige end hidsige. Den transformation fandt sted i 1800-tallet, hvor den borgerlige jul blev en realitet. Der er overskud til julepynt, julefortællinger og julehygge, og der ændrer nissen karakter. Han spiser stadig risengrød, men bliver ikke vred.

- Det er sådan set her, at nissen går fra at være en hidsig single-mand til at være en hyggelig familiefar, siger Mette Boritz.

Annonce

En slags husbeskyttere

Frem til 1800-tallet er nisserne en levende del af folketroen, og selvom de ikke er større end drenge på 8-10 år, besidder nisserne en enorm styrke. De er en slags husbeskyttere, som kan få meget arbejde fra hånden, og så er de særligt gode til dyr.

- For nogle mennesker var nisserne virkelige. De var nogle, man havde set eller hørt om, og når de hjalp til, fik de grød med smør som belønning. De var en del af folks forestillingsverden, fortæller Mette Boritz og tilføjer, at der i forståelsen af nissen lå små hints til, hvordan man skulle opføre sig.

- Nissen bliver for eksempel sur, hvis dyrene bliver behandlet dårligt. Det er sådan set en løftet pegefinger, som fortæller, at det er en skidt idé at behandle dyr dårligt.

Og var man først raget uklar med nissen, kunne man ikke bare flytte.

- Udtrykket ”nissen flytter med” betyder jo, at er nissen først vred, så kan man ikke bare flytte. Så flytter han med, siger Mette Boritz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce