Annonce
Fredericia

Fra hobby til levevej: Lokale ølbryggere åbner ny pub

To lokale ølentusiaster vil nu gøre deres hobby til levevej. Alex Bach Kristensen og Dorthe Brejndahl åbner Fredericia Brewpub i Gothersgade den 1.november. Arkivfoto: Martin Ravn
To håndbryggere åbner 1. november Fredericia Brewpub i Gothersgade. De får hjælp fra lokale ølentusiaster til investering i bryganlægget.

Fredericia: Fredag den 1. november åbner Alex Bach Kristensen og Dorthe Brejndahl Fredericia Brewpub i Gothersgade, som bliver et nyt, lokalt bryghus. Dermed gør de to øl-entusiaster deres hobby til deres levevej.

- Vi har begge hver for sig leget med tanken om at gøre det til mere end en hobby. Da jeg mødte Dorthe og fandt ud af, at hun gik med lignende planer, fandt vi hurtigt ud af, at vi er enige om konceptet, som er at brygge og servere øl, man ikke kan få andre steder, fortæller Alex Bach Kristensen, der har brygget øl i otte år, mens Dorthe Brejndal har brygget siden 2005.

Efter 35 år på arbejdsmarkedet heraf de seneste 13 år i HR-afdelingen hos Bankdata i Erritsø besluttede Alex Bach Kristensen, at det var tide at skifte karrierespor. Men at åbne et lokalt bryghus er ikke noget, man bare gør, da et professionelt brygværk er en stor investering.

Derfor søger de to bryggere økonomisk støtte fra ølentusiaster i Frederica og omegn - både fra de, der værdsætter godt, håndbrygget øl, og de, der selv brygger på hobbyplan.

Annonce
Efter lidt over en uge har vi samlet over 100.000 kroner ind via crowdfunding.

Alex Bach Kristensen,

Gærtanke via crowdfunding

Når Fredericia Brewpub slår dørene op om halvanden måned, er det planen at starte med tre gærtanke, men for at have et godt flow i bryggeriet skal brygmestrene helst have 6-7 gærtanke. Derfor lancerede Alex Back Kristensen og Dorthe Brejndahl en såkaldt crowdfunding på Øllets Dag den 7. september, hvor man kan støtte Fredericia Brewpub med et mindre beløb og få fordele, så snart pubben åbner.

- Vi har et mål om at samle 80.000 kroner ind. Allerede efter en uge har vi samlet over 60.000 kroner ind på denne måde, fortæller Alex Bach Kristensen, der forsikrer, at han og Dorthe Brejndahl vil gøre alt for, at det går Fredericia Brewpub bedre end Fredericia Bryghus.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at spare på pengene. Vi vil hellere starte småt og udvide efterhånden, siger Alex Back Kristensen og tilføjer:

- Vi kommer med mange års brygerfaring, og så får vi rigtig god hjælp af Fredericia Business til det med at drive forretning.

På sigt er det også planen, at flere håndbryggere fra lokalområdet kan blive en del af foretagendet mod en investering i bryganlægget.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Brud på vandledning har ødelagt asfalten: Vejen hævede sig en halv meter

112

Massiv regn har smadret bro over å

Vejle

Vigtig vej er lukket på ubestemt tid: Vandet spærrede Patrick inde

Annonce