Annonce
Erhverv

Fra Italien til Åstedbro: Nedlagt kro bliver til bed and breakfast med italiensk mad fra italienske hænder

Den mere end 300 år gamle Åstedbro Kro på Nørre Snede Vej blev i 2019 købt af Peter Nielsen, der er direktør i et københavnsk rengøringsfirma. Stedet var i første omgang tænkt at fungere som opholdssted for udsendte medarbejdere fra Sjælland, men nu vil man åbne op for bed and breakfast - på ægte italiensk. Arkivfoto: Morten Pape
Åstedbro Kro, der for otte år siden blev nedlagt som kro, blev sidste år overtaget af et københavnsk rengøringsfirma, som nu omdanner stedet til bed and breakfast med autentisk italiensk køkken.

Åstedbro: I juli blev Åstedbro Kro, den 300 år gamle kro på Nørre Snedevej mellem Hvirring og Klovborg, overtaget af det københavnske renføringsfirma Suveren, der samtidig overtog både teltpladsen og Åstedbro Grillen.

Stedet var i første omgang tiltænkt at fungere som opholdssted for virksomhedens udsendte medarbejdere, der gør rent på byggepladser i området, men nu er fremtidsudsigterne lidt anderledes.

For udover den attraktive teltplads i det grønne og naturpræget område ned til Gudenåen, vil den ældgamle kro, der nu går under navnet Camp Aastedbro, fremover byde på bed and breakfast til de gæster, som ønsker at overnatte i lidt blødere rammer.

Det fortæller bestyrer Tina Begemann, der sammen med kæresten Peter Nielsen, direktør i rengøringsfirmaet Suveren, har været i fuld gang med at renovere værelserne.

- Vi har længe tænkt i, at vores gæster skulle have mulighed for at opholde sig i lidt mere luksuriøse omgivelser, mens de nød en aktiv ferie, hvilket vi nu kan tilbyde dem - sammen med noget lækkert morgenmand, siger Tina Begemann, der bor på Sjælland, men har brugt diverse weekender på at renovere faciliteterne på Nørre Snedevej, hvor der nu står seks nyrenoverede værelser klar til brug.

Annonce

Vi har længe tænkt i, at vores gæster skulle have mulighed for at opholde sig i lidt mere luksuriøse omgivelser, mens de nød en aktiv ferie, hvilket vi nu kan tilbyde dem - sammen med noget lækkert morgenmand.

Tina Begemann, bestyrer af Camp Aastedbro.

Italiensk mad fra italienske hænder

Udover store ændringer i overnatningsfaciliteterne, bebuder Camp Aastedbro også drastiske ændringer i madudvalget, hvor den gamle Åstedbro Grill er kommet på italienske hænder.

- Peter har en italiener, Steffano, ansat i rengøringsfirmaet, der har en restaurant lidt udenfor New York. Han havde egentlig planer om at åbne en restaurant i København, men han blev fuldstændig forelsket i stedet herude. Så han vil overtage grillen, der nu bliver lavet om til et rigtigt italiensk spisested med stenovnspizza og meget mere, fortæller Tina Begemann – og tilføjer:

- Han vil sammen med to andre italienere stå for at servere morgenmad, lave sandwich to-go til dem, som skal sejlede videre op ad Gudenåen, ligesom de vil byde gæster velkommen og fremvise værelserne, når Peter og jeg ikke er tilstede.

Planen var, at Camp Aastedbro ville slå dørene op for det splinternye bed and breakfast 1. maj, men grundet coronakrisen har Tina Begemann og Peter Nielsen valgt at udskyde åbningsdagen på ubestemt tid, mens de tre italienere er rejst hjem til deres familier i Italien.

Tina Begemann bestyrer stedet sammen med kæresten Peter Nielsen, som sammen bor på Sjælland. Stedet hedder nu Camp Aastedbro - og grillen er blevet erstattet af et autentisk italiensk køkken. Arkivfoto: Morten Pape
Kroejer Peter Nielsen og Tina Begemann har i en længere periode anvendt weekenderne på at renovere værelserne - med henblik på at åbne dørene for Bed & Breakfast 1. maj. Det er dog nu udskudt grundet coronakrisen. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Pedersholm fik 24 år som auktionshus - auktionsmanden er stadig aktiv

Vejle

Se videoen: De har været gift i 57 år - nu må Bente nøjes med at vinke til Svend Erik på hans fødselsdag

Annonce