Annonce
Billund

Fra jord til bord: Museumsgården Karensminde viser madens lange rejse

På Museumsgården Karensminde er der i uge 29 mulighed for at se, hvordan maden i gamle dage blev produceret. Særligt tirsdag og onsdag er der aktiviteter på programmet. Arkivfoto.
På Museumsgården Karensminde bliver der ikke holdt sommerferie. Der er åbent alle dage hen over sommeren, og særligt tirsdag og onsdag i uge 29 er der fyldt med aktiviteter.

Grindsted: Hvor kommer maden egentlig fra? De fleste tænker sikkert ikke videre over det spørgsmål – udover at maden kommer fra køledisken nede i supermarkedet. Men det kommer selvfølgelig et andet sted fra, og det er et spørgsmål, som Billund Kommunes Museer i uge 29 sætter fokus på med temaet ”Fra jord til bord”.

På Museumsgården Karensminde bliver der mulighed for at se nærmere på, hvordan arbejdet med produktionen af fødevarer foregik i gamle dage: På et landbrug, hvor man selv dyrkede sine fødevarer, mens man byttede sig til andre fornødenheder.

- Vi har en utrolig spændende kulturhistorie, som vi alle sammen deler. Museet vil med denne fælles historie gerne bringe perspektiver, indsigt og forståelse hos vores gæster, så man ved, at alt det, vi har nu og tager for givet – som for eksempel flæskestegen nede i køledisken – er kommet til på baggrund af en historisk udvikling, fortæller Anna Louise Siggaard, der er museumsinspektør ved Billund Kommunes Museer, ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

Stor aktivitet tirsdag og onsdag

Særligt tirsdag og onsdag i uge 29 er der stor aktivitet på museumsgården. Der er mulighed for at komme med i haven for at samle mad eller være med til at sylte, presse, konservere og sikkert også smage noget af maden.


Vi har en utrolig spændende kulturhistorie, som vi alle sammen deler.

Anna Louise Siggaard


- Mennesket har altid forsøgt at påvirke og udnytte naturen omkring sig for at overleve, for eksempel ved at dyrke jorden og holde dyr. Naturen udgjorde ens eksistensgrundlag. På Museumsgården Karensminde kan vi fortælle denne historie, hvor landbruget skabte grobunden for industrien og hermed velfærdssamfundet frem til det, vi kender i dag, fortæller Anna Louise Siggaard.

Frem til udgangen af august har Museumsgården Karensminde åbent hver dag mellem klokken 10 og 16. Om onsdagen er der åbent til klokken 18.

Program for tirsdag og onsdag i uge 29

10.00-16.00: Arbejdende værksted med pileflet og uld

10.00-16.00: Det summer med bier – lær og vær med til alt om bier

11.00: Introduktion til gamle lege

10.30-15.00: Vi plukker, sylter, presser og konserverer. Kom med i haven!

11.00-11.30: Mini-omvisning med museumsformidler med temaet Fra jord til bord

12.30-14.30: Udendørs grisefold

13.00-16.00: Kom med i værkstederne

13.30: Introduktion til gamle lege

14.00-14.30: Mini-omvisning med museumsformidler med temaet Fra jord til bord

Obs! Kun onsdag den 21. juli: 16.00-18.00: Hestevognstur i kulturlandskabet med omviser og mad. Kræver forudbestilling.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne For abonnenter

Lokalredaktøren anbefaler: Disse inspirerende mennesker bør du læse om

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce