Annonce
Kultur

Fra sanger til skolelærer i Løsning: Oliver synger sine egne sange, når han har fri

Sanger Oliver Dengsø fra Aarhus er aktuel med sit andet album. Til hverdag er han på Løsning Skole også kendt som skolelæreren Martin. Foto: Morten Pape
Oliver Dengsø udlever drømme om sangkarriere og står på store scener landet over i weekenderne. Til hverdag er han lærer i Løsning og har ingen planer om at droppe lærergerningen.

Løsning: - Der er som sådan ikke nogen rød tråd i mine sange. De må gerne kunne bruges til at fremkalde en bestemt følelse eller til at slappe af med.

Sådan siger 33-årige Oliver Dengsø, der er aktuel med sit andet album Casanova. Til hverdag har han sin gang på Løsning Skole, hvor eleverne kender ham som Martin. Han er døbt Martin Oliver Dengsø, understreger han.

- Jeg har arbejdet her i seks år og har engelsk og dansk som linjefag. Derudover underviser jeg i musik fra fjerde til og med ottende klasse, siger læreren, der gerne lader sine elever spille moderne musik som Billie Eilish, Gorillaz og Drake.

Annonce
Oliver Dengsø spiller selv forskellige instrumenter som for eksempel bas. Derudover spiller han også guitar og klaver. Foto: Morten Pape

Hans elever kender alt til hans dobbeltliv; skolelærer om dagen og sanger i fritiden.

- Det er noget, som de spørger til. Og også, om det er gået godt, når jeg har været ude at spille. Om der var nogle, der klappede eller hujede. Nogle kan lide musikken, andre kan ikke. Men vi snakker om det og også, hvad jeg i den forbindelse bruger de sociale medier til, smiler han.

Flasket op med musik

Oliver Dengsøe er vokset op i et villakvarter i Aarhusforstaden Åbyhøj i en musikalsk familie. Begge forældre er gymnasielærere, spillede i bands og udgav egen musik.

Oliver Dengsø

Oliver Dengsø er 33 år

Han er døbt Martin Oliver Dengsø og uddannet skolelærer

Han er sanger under kunstnernavnet Oliver Dengsø og lærer på Løsning Skole, hvor han er kendt som Martin

Oliver Dengsø er aktuel med sit andet album Casanova, det første hedder Fortress

- Min mor var med i et kvindeband. Men generelt var det pop og rock, der blev lyttet til derhjemme. Jeg har hørt rigtig meget Michael Jackson, Whitney Houston og Skatteøen. Så er jeg er i den grad flasket op med musik derhjemme, siger han og uddyber:

- Da jeg var otte år, meldte mine forældre mig ind i musikklubben Kucheza, som er for børn og unge. Der lærte jeg at rime. Egentlig ville jeg dengang hellere spille basket, men det gør jeg stadig. Senere fik jeg en bas og blev undervist i at spille på den. Derfra greb det om sig, uddyber han og tilføjer, at han i dag også spiller på guitar og klaver.

Da jeg var otte år, meldte mine forældre mig ind i musikklubben Kucheza, som er for børn og unge. Der lærte jeg at rime. Egentlig ville jeg dengang hellere spille basket, men det gør jeg stadig.

Oliver Dengsø, sanger og skolelærer

De færdigheder bruger han også, når han skriver sine egne sange. De bliver til i hans med egne ord trygge rammer i lejligheden i Aarhus midtby. Selvom han har et stykke vej på arbejde, har han ingen planer om at forlade smilets by.

- Jeg er glad for at bo i Aarhus, men jeg er også rigtig glad for at være på Løsning Skole. Det er nogle søde og dejlige børn og et godt sted at arbejde, fastslår han.

Annonce

Et hobbyprojekt

Selvom Oliver Dengsø drømmer om at nå ud til mange med sin musik, så er det ikke nødvendigvis planen, at han vil leve udelukkende af den. Han ser derimod jobbet som skolelærer som et inspirerende afbræk og en god måde at holde benene på jorden.

- For mig er musikken et hobbyprojekt. Da jeg var på højskole, fandt jeg ud af, at alt det teoretiske slet ikke var noget for mig. Det bliver helt anderledes alvorligt, når man skal til at leve fuldtids af musikken, siger Oliver Dengsø. Foto: Morten Pape

- Der går ikke en dag, hvor jeg ikke er ved at flække af grin og går hjem i godt humør og med et smil på læben. For børn er meget umiddelbare og sjove, siger han og fortsætter:

- Så jeg tænker, at jeg vil blive ved med at arbejde som lærer. Sådan er planen i hvert fald nu. For mig er musikken et hobbyprojekt. Da jeg var på højskole, fandt jeg ud af, at alt det teoretiske slet ikke var noget for mig. Det bliver helt anderledes alvorligt, når man skal til at leve fuldtids af musikken. Det lægger et helt andet pres på en, synes jeg. Men hvis jeg kan bidrage til, at Aarhus igen kommer endnu mere på det musikalske landkort, så er det da fedt.

Annonce

Til den melankolske side

Skolelæreren har i sin sangkarriere sunget både rap og pop, begge dele under kunstnernavnet Oliver Dengsø. Musikalsk er rock en stor kilde til inspiration, siger sangeren og nævner navne som Pearl Jam og Audio Slave. Sangene på hans nye album er inspirerede af rock, men til den melankolske side og tager som oftest udgangspunkt i situationer, han selv har stået i, og følelser han har haft i den forbindelse. Hvis muligt beskrevet med et humoristisk twist. For eksempel erkendelsen af, at det aldrig bliver til mere med den pige, man mødte i byen, og behovet for bare at være sig selv, men på den gode måde, giver han som eksempler.

- For eksempel lavede jeg en gang en aftale med en ekskæreste om, at hvis der var andre inde i billedet, når vi blev 40 år, så kunne vi da altid se. Men det er altså på ingen måde aktuelt nu, fastslår han med et smil.

For eksempel lavede jeg en gang en aftale med en ekskæreste om, at hvis der var andre inde i billedet, når vi blev 40 år, så kunne vi da altid se. Men det er altså på ingen måde aktuelt nu.

Oliver Dengsø, sanger og skolelærer

- Jeg er en glad og positiv person, når jeg selv skal sige. Men musikalsk er jeg en sucker for melankoli. Jeg har lyttet meget til et Band, der hedder Bon Iver, og det kan høres på mine sange.

Annonce
Vejle For abonnenter

Stor midtby-ejendom renoveres for mange millioner: Derfor presser beboernes hunde prisen i vejret

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Livsstil

Fitnesscentrene over hele landet styrtbløder: Et center klarer sig ekstra godt, og det ligger i Vejle

Børkop For abonnenter

Kæmpe solcelleanlæg er måske på vej til kommunen: Vil fylde mere end 300 fodboldbaner

Vejle

Sådan sparer Laila 18.000 kroner om året: Nu er der plus på kontoen, selvtilliden er vokset, og vejlenseren har øget chancen for et liv uden skranteår

Vejle

Charlotte kastede sig ind i betændt debat på Facebook: Det er vigtigt at tale med dem, vi er uenige med

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

LEDER For abonnenter

Du tog fejl, Martin: Selvfølgelig kommer en fagforeningsboss' privatliv medlemmerne ved. Det hedder demokrati, kammerater!

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Billund

Forskere ønsker tre nye undersøgelser af sundheden i Grindsted: Fortæl om symptomer og bekymringer på sygehuset

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Gamle dage

Maja og Reinholdt skabte et fantastisk sted: De gamle diske kom ned fra loftet, og i Skibet fandt de den helt rigtige kaffemølle

Vejle For abonnenter

3F-formand til krisemøde, byråd trækkes ind i kommunaldirektørens fald, corona-smitten stikker fuldstændig af, stor rabat på kendt ejendom - og kritik af altmuligmand: Læs de seneste nyheder fra Vejle på blot fem minutter

Egtved

Smitten er steget eksplosivt i lille bysamfund: Gader ligger nærmest øde hen

Annonce