Annonce
Vejle

Fra Vejle til Filippinerne: Rotary-penge skal hjælpe filippinske skolebørn

Donationen til Stairway Danmark skal blandt andet finansiere solcelleanlæg, der skal forsyne et skoleprojekt i de filippinske bjerge med vedvarende energi. Privatfoto: Rotary Vejle Syd

Onsdag sendte Rotary Vejle Syd en klækkelig donation afsted mod Filippinerne gennem støtteforeningen Stairway Danmark, der hjælper udsatte børn. Pengene skal finansiere vedvarende energi til et skoleprojekt i bjergene.

Vejle: Selvom vedvarende energi er et hyppigt samtaleemne i debatten om bæredygtighed, er det formentlig de færreste vejlensere, der til daglig bekymrer sig om energiforsyning i Filippinerne.

Det laver Rotary Vejle Syd nu om på, for onsdag overrakte klubben en donation på 50.000 kroner til Stairway Denmark, der blandt andet arbejder for at hjælpe udsatte børn i Fillippinerne.

Det var vejlenseren Lasse Christensen fra Stairway Danmark, der på Munkebjerg Hotel modtog donationen, som består af bidrag fra Rotary Vejle Syds egne rækker, Rotary Danmarks Hjælpefond, Rotary District Grants og Konsul Oswald Christensens Mindefond.

Siden Lasse Christensen sidste år gæstede sin hjembys lokalafdelingen, har Rotary Vejle Syd arbejdet på at tilvejebringe donationen, der skal finansiere et solcelleanlæg til et skoleprojekt i bjergene.

Stairway Danmark er en støtteforening for den uafhængige ngo Stairway Foundation Inc. i Filippinerne.

Annonce

Children Health Education Center

Skoleprojektet ved navn The Children Health and Education Center ligger i Barangay Baclayan i bjergene over Puerto Galera.

Landsbyen Barangay Baclayan har 1100 indbyggere, og på nuværende tidspunkt går 200 børn i skole i hver dag.

Skolen har klassetrin fra børnehaveklasse til og med sjette klasse og tæller også en afdeling for indfødte børn.

Siden Stairway-forening startede sit projekt i landsbyen, er tallet for børn, der dagligt møder i skole, steget fra 20-30 i 2011 til 180-200 i 2017.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce