Annonce
Udland

Frankrig kræver fælles indsats mod menneskesmuglere

En gruppe migranter, der blev fundet gennemblødte efter et mislykket forsøg på at krydse Den Engelske Kanal, bliver kørt til et herberg i Calais. Storbritannien og Frankrig overvejer nye tiltag for at begrænse antallet af migranter, der krydser kanalen. Det kommer, efter at 27 mennesker mistede livet ved et forlis onsdag. Foto: François Lo Presti/Ritzau Scanpix
Frankrig inviterer nabolandes ministre til møde om migration. Johnson vil bruge patruljer og radar i kanalen.

Frankrig og Storbritannien opfordrer til en koordineret europæisk indsats for at sætte hårdere ind mod menneskesmuglere, der tjener penge på at sende migranterne ud på de farlige ruter.

Det kommer efter, at 17 mænd, syv kvinder og tre mindreårige døde, da deres gummibåd mistede luft og tog vand ind ud for den franske havneby Calais onsdag.

Ulykken er den dødeligste i Den Engelske Kanal, siden denne passage i 2018 oplevede en stigning i antallet af migranter, der vil til England.

Annonce

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har lovet, at Frankrig ikke vil lade kanalen blive en "kirkegård" for migranter.

Men det kræver en fælles indsats mod menneskesmuglere. Når først migranterne når til Calais, "er det for sent", siger han torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hans premierminister, Jean Castex, holdt krisemøde med andre af regeringens ministre torsdag for at drøfte en forstærket indsats.

Ministre fra Storbritannien, Belgien, Holland og Tyskland er inviteret til et møde om migration i Calais mandag, skriver AFP.

De forhandlinger skal handle om "bedre bekæmpelse af de smuglernetværk, der står bag disse migrantstrømme", lyder det fra Castexs kontor.

Torsdag aften siger den britiske premierminister, Boris Johnson, at han har sendt Macron et forslag med fem punkter, der skal mindske antallet af migranter, der forsøger at krydse kanalen.

Blandt andet foreslår han at bruge radarer og sensorer samt at øge den fælles patruljering for at sikre, at både med migranter ikke sejler ud fra Calais.

Han vil også have en aftale på plads om, at Storbritannien kan sende migranter retur til Frankrig og EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig og Storbritannien har - særligt efter onsdagens ulykke - skændtes om, hvem der har ansvar for, at migranter kan krydse kanalen.

Fem mistænkte menneskesmuglere, der menes at have direkte forbindelse til ulykken onsdag, er anholdt, siger Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin.

Han tilføjer, at der er fundet to overlevende - en somalier og en iraker. De blev fundet stærkt nedkølede og er nu indlagt på et hospital. Når de har fået det bedre, vil de blive afhørt om ulykken.

/ritzau/

Annonce
VEJLE For abonnenter

Sådan oplevede nybegynderen Lance Luscombe valget: 'Jeg mødtes med Dan Arnløv og oplevede en politiker, som var helt rundt på gulvet og pludselig undsagde de fælles politiske projekter'

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Fik ondt i maven over julens udgifter: Men så kom der pludselig uventet hjælp

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Erhverv

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Vejle For abonnenter

336 kvadratmeter lejlighed solgt for solgt for 8.300.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Alarm 112

Transformator brød i brand: Ingen forstyrrelse i elforsyningen

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Annonce