Annonce
Sport

Frantsen fortæller: Sådan er AC Horsens' nye cheftræner

Rune Frantsen skal i de kommende uger overbevise Jens Berthel Askou om, at han skal have en plads i startopstillingen i forårets kampe. Foto: Morten Pape
Den alsidige spiller nåede at have Jens Berthel Askou som assistenttræner i Vendsyssel i et halvt år. Nu skal han overbevise ham om, at han skal have en plads på holdkortet i AC Horsens.
Annonce

Horsens: Rune Frantsen har ført en omtumlet tilværelse i sin tid i AC Horsens. Han har gang på gang slået fast, at han foretrækker at spille højre back, men de mange kampe, som han efterhånden har spillet for AC Horsens, har mere eller mindre været på andre positioner.

I Bo Henriksens tid blev han primært brugt som angriber eller på midtbanen. Da Jonas Dal kom til, røg Rune Frantsen i første omgang helt ud af truppen, men firmaets mand er ikke sådan at slå ud, og siden han så på fra tribunen i Aarhus den 18. oktober, har han været tilbage i startopstillingen på begge backpositioner og som kantspiller.

Nu skal han forsøge at overbevise Jens Berthel Askou om, at der stadig skal være plads til en alsidig spiller i startopstillingen.

De to kender hinanden fra deres fælles fortid i Vendsyssel. Rune Frantsen nåede at have Jens Berthel Askou som assistenttræner i et halvt år, inden han forlod Hjørring og satte kursen mod Horsens og Langmarksvej.

Annonce

Det vil ikke falde i god jord

- Vi får en meget disciplineret træner, siger Rune Frantsen.

- Jens Berthel Askou er en træner, der gør en stor indsats for at finde en halv procent der og en kvart procent der, som kan styrke vores hold og vores chancer for at få point, siger AC-spilleren.

Kravene til spillerne er der heller ingen tvivl om.

- Vi kommer til at arbejde hårdt og yde alt, hvad vi overhovedet kan. Han forlanger, at alle har styr på deres eget bord, så vi kan koncentrere os om helheden og gøre hinanden bedre, siger Rune Frantsen.

- Det lyder som om, det ikke vil være en god ide glemme et ekstra par fodboldstøvler, hvis der bliver behov for at skifte undervejs i en træning?

- Den slags vil ikke falde i god jord. Jens Berthel Askou går meget op i alle de små ting. Alle møder velforberedte på hans hold. Alle har sørget for at spise rigtigt, sove ordentligt og i det hele taget gøre alt for at stå skarpest muligt, siger Rune Frantsen.

Annonce

Et hul på venstre back

De kommende uger skal de egenskaber bruges på at overbevise AC Horsens' nye cheftræner om, at man skal have en plads i startopstillingen. Det gælder også for Rune Frantsen.

Michael Lumb er solgt til Brøndby, så umiddelbart er der et hul på venstre back.

- Jeg vil tro, at klubben kigger efter en afløser ude fra til den position, men jeg er klar til at spille. Det gælder for alle. Hvis alternativet er at sidde på bænken, så spiller man den plads, man kan få, siger Rune Frantsen.

Sammen med holdkammeraterne må han undvære den traditionelle træningslejr syd på under varmere himmelstrøg.

- Det tyder ikke på, at der vil være ret stor udskiftning i vores trup, og en træningslejr er vigtigst for nye spillere, fordi det er en god måde at lære alle at kende på, så vi klarer os.

- Det er godt at være afsted på træningslejr, men det er ens for alle i år, og vi har været afklaret med, at vi ikke kom afsted. Det havde været værre, hvis vi havde sat næsen op efter en træningslejr, og den så blev aflyst, siger Rune Frantsen.


Jens Berthel Askou er en træner, der gør en stor indsats for at finde en halv procent der og en kvart procent der, som kan styrke vores hold og vores chancer for at få point.

Rune Frantsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Annonce