Annonce
Give

Frede Rasmussen afløser Gurli Lyskjær

Gurli Lyskjær kunne som aftrædende præsident i Give Y's Men*s Klub se tilbage på et lidt anderledes år. Al aktivitet fik en brat afslutning med ankomsten af corona-viraet. Foto: Jim Hoff
Give Y's Men's Club har haft den årlige udskiftning på ledende poster. Gurli Lyskjær kunne som præsident også se tilbage på et år med mange aflysninger.
Annonce

Give: Både Y's Men, Lions og Rotary skifter ud på topposterne en gang om året.

Det sker for at hindre tilsanding i og omkring ledelsen. Hos Y's Men betyder det, at Gurli Lyskjær, der var præsident i 2019 -2020, har aflagt sin årsberetning og rakt postens forpligtelser videre til Frede Rasmussen.

Det gør hun med stor fortrøstning, for det er en af klubbens garvede medlemmer, der nu overtager præsidentposten. Frede Rasmussen har været med i klubben siden den startede i 1979.

Men ellers kunne Gurli Lyskjær notere sig, at hendes år i spidsen for klubben havde været afviklet planmæssigt lige frem til den nu årlige "Hobby- og Fritidsudstilling" i Søndermarkshallen i marts.

- Så stoppede aktiviteterne som alle andre steder i samfundet på grund af Corona epidemien. Derfor nåede vi ikke det samme antal møder, som vi plejer, måtte Gurli Lyskjær erkende.

Men en stribe gode arrangementer blev det da til, ikke mindst fejringen af klubbens 40 års jubilæum i fjor. Det blev fejret med en gudstjeneste i Give Kirke og efterfølgende spisning og hyggeligt samvær på Diagonalkroen.

Annonce

Jul i fællesskab

De 40 år gik i øvrigt også igen i et af de møder, klubben nåede at få afviklet. Det havde ikke noget med jubilæet at gøde, men tidsmæssigt passede det meget godt: "Glimt fra 40 års tjeneste i politiet" hed det foredrag, som Hans E. Pedersen holdt i klubben.

Klubben fungerede  som efterhånden sædvanligt også som trækkraft i ”Jul i fællesskab”. Det er  rettet mod ensomme og mennesker, der af den ene eller anden grund ikke har lyst at fejre jul sammen med familie, men heller ikke har lyst til at sidde alene. Der var i år 45 deltagere.


Det er helt særligt, at lederen for hele region Danmark i dette Y`s Men`s år kom fra klubben i Give. Der skal lyde en stor tak til Bjarne Hyldgård for det kæmpe arbejde, han har udført på landsplan.

Gurli Lyskjær


Klubben har også ydet hjælp til flygtninge, som blandt andet også blev inviteret til adventsfest med spisning, sang, juleløb og banko. Her tog 35 del i festen. Midler fra Lokalforeningspuljen dækkede alle udgifter til adventsfesten og en del af julefesten.

- Seneste initiativ i klubben i det forløbne år blev præsidiets velkomst til KFUM`s Idrætsforbund, som har etableret sit forbundskontor i Jernbanegade i Give. Y`s Men nationalt og lokalt støtter KFUM idrætten, da vi er bærere af de samme værdier. Derfor er det oplagt, at vi etablerer et godt samarbejde med forbundskontoret og hjælper til, hvor vi kan, konstaterede Gurli Lyskjær blandt andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce